Principiel afgørelse — for meget udbetalt godtgørelse eller erstatning skal ikke tilbagebetales hvis god tro

Anke­sty­rel­sen har 5 maj 2010 truf­fet prin­ci­piel afgø­relse, om hvor­vidt en udbe­talt méngodt­gø­relse skulle tilba­ge­be­ta­les, når ménaf­gø­rel­sen efter­føl­gende blev ændret til ugunst for den skade­lidte.

Sagen, der er ført af BUPL på vegne et medlem, drejede sig om en arbejds­skade, der blev aner­kendt i okto­ber 2008, og i samme afgø­relse blev der tilkendt godt­gø­relse for varigt mén på 5%. Belø­bet blev udbe­talt til skade­lidte. Den 9. februar 2009 — da Arbejds­ska­desty­rel­sen traf afgø­relse om erhverv­sev­ne­tab — ændrede Arbejds­ska­desty­rel­sen sin tidli­gere trufne ménaf­gø­relse og traf nu afgø­relse om, at skade­lidte ikke var beret­ti­get til mén. Afgø­rel­sen blev påkla­get. 19. februar 2009 rejste forsik­rings­sel­ska­bet krav om tilba­ge­be­ta­ling. Da der ikke i den nye afgø­relse var truf­fet afgø­relse om even­tuel tilba­ge­be­ta­ling, bad vi Arbejds­ska­desty­rel­sen om at træffe afgø­relse herom. 27. marts 2009 traf Arbejds­ska­desty­rel­sen afgø­relse om, at belø­bet ikke skulle tilba­ge­be­ta­les. Afgø­rel­sen blev påkla­get til Anke­sty­rel­sen af forsik­rings­sel­ska­bet.

Anke­sty­rel­sen har nu truf­fet afgø­relse, hvor­ef­ter skade­lidte ikke skal tilba­ge­be­tale den udbe­talte godt­gø­relse.

Af afgø­rel­sen frem­går:

“Vi har behand­let sagen prin­ci­pi­elt for at belyse prak­sis om tilba­ge­be­ta­ling af udbe­talte ydel­ser efter lov om arbejds­ska­desik­ring.

Vi har ved afgø­rel­sen lagt vægt på, at du hver­ken vidste eller burde vide, at du ikke havde ret til ydel­sen.

Anke­sty­rel­sen har ved forstå­el­sen af den nye tilba­ge­be­ta­lings­re­gel i loven taget udgangs­punkt i ordly­den af § 40 a, stk. 1, nr. 3, sammen­holdt med, at reglen ifølge forar­bej­derne udtøm­mende gør op med mulig­he­derne for at kræve tilba­ge­be­ta­ling efter loven. Det har endvi­dere haft betyd­ning for vores vurde­ring, at formå­let med reglen har været at kodi­fi­cere gældende ret og at formå­let såle­des ikke har været at udvide områ­det for tilba­ge­be­ta­ling. Efter­som der ikke findes afgø­rel­ser, hvor Anke­sty­rel­sen i tilfælde som den fore­lig­gende har pålagt en sikret at tilba­ge­be­tale, er der ej heller i denne sag grund­lag for at kræve tilba­ge­be­ta­ling.”

Kommen­tar:
Afgø­rel­sen har været længe ventet, da Anke­sty­rel­sen i de sene­ste år i meget vidt omfang har ændret afgø­rel­ser til ugunst for den skade­lidte, der påkla­gede en afgø­relse. Også selvom forsik­rings­sel­ska­bet ikke påkla­gede. Denne usik­ker­hed har tillige ført til, at mange skade­lidte ikke har turdet påklage en afgø­relse, de var util­fredse med, da en ændring af afgø­rel­sen i “nedad­gå­ende retning” kunne føre til et krav om tilba­ge­be­ta­ling. Da prak­sis på patientska­de­om­rå­det — indtil videre — inde­bæ­rer, at et for meget udbe­talt beløb kan kræves tilbage uanset den skade­lid­tes gode tro, har forsik­rings­sel­ska­berne anlagt flere rets­sa­ger mod arbejds­ska­de­lidte efter samme prin­cip­per.

Anke­sty­rel­sens prin­ci­pi­elle udmel­ding under­byg­ger efter vores opfat­telse, at prak­sis på patientska­de­om­rå­det ikke kan over­fø­res til arbejds­ska­desa­ger.

Lovens § 40 a blev indført i begyn­del­sen af 2009. Vi kommen­te­rede bestem­mel­sen og problem­stil­lin­gen i nyheds­mail af 19. marts 2009.

I sager hvor skade­lidte er blevet mødt med et tilba­ge­be­ta­lings­krav må det kraf­tigt anbe­fa­les at anmode Arbejds­ska­desty­rel­sen om at tage stil­ling hertil, frem for at lade sagen føre ved domsto­lene uden forin­den at få en admi­ni­stra­tiv afgø­relse.

Vi henvi­ser i øvrigt til vores nyhed af 19. marts 2009.

Henven­delse om sagen kan ske til advo­kat Søren Kjær Jensen, der har ført sagen for BUPL for den skade­lidte.

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760