Ankestyrelsen har ved afgørelse af 8. september 2009 omgjort sin tidligere afgørelse af 17. december 2007 og nu anerkendt, at en hændelse, hvor skadelidte fik smerter i lænderyggen i forbindelse med, at hun trak en seng med en tung patient ud af en elevator, er en arbejdsulykke.
Afgørelsen blev ændret, efter at vi på vegne FOA – Fag og Arbejde for pågældende fremsendte udkast til stævning.
Afgørelsen er én blandt mange afgørelser, hvor Ankestyrelsen har omgjort tidligere afvisninger efter at have været forelagt et udkast til stævning, men denne afgørelse forekommer at være særlig relevant, fordi det i begrundelsen for afgørelsen blandt andet fremgår, at nye lægelige oplysninger, i form af blandt andet MR-scanning, viste, at skadelidte var foruddisponeret i form af slidgigt i lænderyggen, og at dette “godt kan forklare en svækkelse af ryggen og dermed en større sårbarhed overfor belastninger”. Det fremgår endvidere af afgørelsen, at Ankestyrelsen “finder på den baggrund, at det er tilstrækkeligt sandsynligt, at hændelsen den 10. januar 2007 var egnet til at medføre lændesmerter”.
Kommentar:
Ulykkesbegrebet i Arbejdsskadesikringsloven blev ændret med virkning fra 1. januar 2004, og vi har som et væsentligt fokusområde særlig opmærksomhed rettet mod afgørelser, der anerkender eller afviser skader. Elmer & Partnere har i den forbindelse blandt andet afholdt gå-hjem-møde 24. marts 2009 og orienteret om væsentlige retsafgørelser vedrørende dette område, herunder Vestre Landsrets dom af 23. april 2009 (se nyhed af 29. april 2009, hvilken dom endvidere er offentliggjort i UfR 2009, side 2022 V).
Et væsentligt moment i forbindelse med anerkendelse af arbejdsulykker er forarbejdernes bemærkning om, at hændelsen/påvirkningen skal være egnet til at forårsage en (den anmeldte) skade. Dette egnethedsbegreb tolkes efter vores opfattelse af og til urigtigt derved, at der indfortolkes et krav om, at hændelsen/påvirkningen skal være egnet til at forårsage skade på en rask person.
Nærværende afgørelse er således udtryk for det for os at se rigtige i, at personer med særlige dispositioner eller svækkelser naturligvis også kan komme til skade, og at sårbarheden kan indgå som en selvstændig forklaring på, at hændelsen har været egnet til at forårsage skade.
Sagen er ført for ”FOA – fag og arbejde” af advokat Søren Kjær Jensen.