Tøndersagen – har udfaldet betydning for andre sager?

Tønder Kommune har aner­kendt erstat­nings­ansva­ret over for den ældste pige i den såkaldte ”Tønder­sag” og beta­ler den krævede godt­gø­relse. Pigen har under sagen været repræ­sen­te­ret af Elmer og Part­nere, jf. omta­len her.

I det udkast til stæv­ning som blev frem­sendt til Tønder Kommune har Elmer og Part­nere på vegne af pigen rejst krav om godt­gø­relse for tilsi­de­sæt­tel­sen af kommu­nens omsorgs­pligt og dermed kræn­kel­sen af pigens grund­læg­gende rettig­he­der. I udka­stet til stæv­ning er det gjort gældende, at Tønder Kommune har kræn­ket pigens ret til beskyt­telse mod umen­ne­ske­lig og nedvær­di­gende behand­ling, fordi kommu­nen ikke på et tidli­gere tids­punkt afdæk­kede forhol­dene i fami­lien og iværk­satte foran­stalt­nin­ger, der kunne forhin­dre de massive overgreb.

Tønder Kommune aner­ken­der erstat­nings­ansva­ret efter, at kommu­nens forsik­rings­sel­skab har vurde­ret, at sagen er omfat­tet af og dækket under kommu­nens ansvars­for­sik­ring. Set fra et retligt syns­punkt har det i øvrigt ingen betyd­ning for bedøm­mel­sen af ansvars­grund­la­get i denne sag, om kommu­nen er selv­for­sik­ret eller har tegnet en ansvars­for­sik­ring, der dækker i de situ­a­tio­ner, hvor kommu­nen har pådra­get sig et erstat­nings­ansvar. På dette punkt adskil­ler denne sag sig ikke fra alle andre sager, hvor kommu­ner som myndig­hed, arbejds­gi­ver, glat­fø­re­be­kæm­per mv. pådra­ger sig et erstat­nings­ansvar – ansvars­for­sik­ring eller ej.

Betyd­nin­gen for andre sager
På grund af Tønder Kommu­nes aner­ken­delse af kravet er der ikke længere noget grund­lag for at indbringe sagen for domsto­lene og der er derfor ingen dommer, som får lejlig­hed til at vurdere det juri­di­ske grund­lag for kravet om godt­gø­relse og stør­rel­sen heraf. Det kan derfor heller ikke disku­te­res, at udfal­det af denne sag ikke udgør noget præju­di­kat i den forstand, at udfal­det af denne sag direkte kan over­fø­res til en anden lignende sag.

Uanset at der ikke er tale om noget præju­di­kat i den her anførte forstand, så har udfal­det af sagen stor betyd­ning for mulig­he­den for at rejse lignende sager med et – set fra barnets eller den unges perspek­tiv – posi­tivt resultat.

Grund­la­get for kravet
Det er helt centralt for forstå­el­sen af sagen, at gøre det klart, at den udbe­talte godt­gø­relse ikke skal kompen­sere for de fysi­ske over­greb, som pigen blev udsat for i sit barn­doms­hjem. Begrun­del­sen for kravet har fra sagens start været kommu­nens svigt ved mang­lende indgri­ben og dermed tilsi­de­sæt­telse af pigens grund­læg­gende ret til at blive beskyt­tet af kommu­nen mod umen­ne­ske­lig og nedvær­di­gende behandling.

Det er altså kommu­nens (mang­lende) ageren under sagen, der danner grund­lag for kravet og ikke de fysi­ske over­greb og de konkrete omsorgs­vigt, som barn­doms­hjem­met var præget af.

Det er efter vores opfat­telse sole­klart, at en kommune, der vidste eller burde vide, at et barn udsæt­tes for misrøgt risi­ke­rer at pådrage sig et ansvar for tilsi­de­sæt­tel­sen af plig­ten til at drage omsorg for og beskytte barnet. Syns­punkt har blandt andet støtte i prak­sis fra Den Euro­pæ­i­ske Menne­ske­ret­tig­heds­dom­stol, hvor­ef­ter en offent­lig myndig­heds mang­lende opfyl­delse af denne pligt udgør en tilsi­de­sæt­telse af forbud­det mod umen­ne­ske­lig og nedvær­di­gende behandling.

KLs udmel­ding: ”ikke en prak­sis der kan kopi­e­res til andre kommuner”
Kommu­ner­nes Lands­for­e­ning har i forbin­delse med omta­len af sagen i pres­sen udtrykt en vis forun­dring over, at forsik­rings­sel­ska­bet har aner­kendt, at der forelå et ansvarsgrundlag.

En kontor­chef fra lands­for­e­nin­gen er såle­des cite­ret i Poli­ti­ken for at være af den opfat­telse, ”at kommu­ner ikke har erstat­nings­ret­ligt ansvar som kan udløse penge i denne type sager.”

Dette er vi helt uenige i.

Kommu­ner er i lighed med alle andre under­lagt ansvar for hand­lin­ger og undladelser
Også kommu­nerne er selvsagt ansvar­lige for hand­lin­ger og undla­del­ser, der måtte forvolde skade eller udgøre en kræn­kelse af grund­læg­gende rettig­he­der som i denne sag. Der er derfor ikke noget grund­lag for at antage, at en kommune i en frem­ti­dig lignende sag ikke vil blive dømt erstatningsansvarlig.

Det er endvi­dere åben­bart, at der vil være tilfælde hvor ansvars­grund­la­get er så åben­lyst, at der ikke vil være anden mulig­hed for kommu­nen end at krybe til korset og erkende erstat­nings­ansva­ret – også inden doms­af­si­gel­sen. Dette er der ikke sig selv noget mærk­vær­digt ved og det er særde­les tilfreds­stil­lende, at det er det, som er sket i denne sag.

Spørgs­mål til sagen kan rettes til advo­kat Niko­laj Niel­sen, der er advo­kat for pigen.