Tønder Kommune har anerkendt erstatningsansvaret over for den ældste pige i den såkaldte ”Tøndersag” og betaler den krævede godtgørelse. Pigen har under sagen været repræsenteret af Elmer og Partnere, jf. omtalen her.

I det udkast til stævning som blev fremsendt til Tønder Kommune har Elmer og Partnere på vegne af pigen rejst krav om godtgørelse for tilsidesættelsen af kommunens omsorgspligt og dermed krænkelsen af pigens grundlæggende rettigheder. I udkastet til stævning er det gjort gældende, at Tønder Kommune har krænket pigens ret til beskyttelse mod umenneskelig og nedværdigende behandling, fordi kommunen ikke på et tidligere tidspunkt afdækkede forholdene i familien og iværksatte foranstaltninger, der kunne forhindre de massive overgreb.

Tønder Kommune anerkender erstatningsansvaret efter, at kommunens forsikringsselskab har vurderet, at sagen er omfattet af og dækket under kommunens ansvarsforsikring. Set fra et retligt synspunkt har det i øvrigt ingen betydning for bedømmelsen af ansvarsgrundlaget i denne sag, om kommunen er selvforsikret eller har tegnet en ansvarsforsikring, der dækker i de situationer, hvor kommunen har pådraget sig et erstatningsansvar. På dette punkt adskiller denne sag sig ikke fra alle andre sager, hvor kommuner som myndighed, arbejdsgiver, glatførebekæmper mv. pådrager sig et erstatningsansvar – ansvarsforsikring eller ej.

Betydningen for andre sager

På grund af Tønder Kommunes anerkendelse af kravet er der ikke længere noget grundlag for at indbringe sagen for domstolene og der er derfor ingen dommer, som får lejlighed til at vurdere det juridiske grundlag for kravet om godtgørelse og størrelsen heraf. Det kan derfor heller ikke diskuteres, at udfaldet af denne sag ikke udgør noget præjudikat i den forstand, at udfaldet af denne sag direkte kan overføres til en anden lignende sag.

Uanset at der ikke er tale om noget præjudikat i den her anførte forstand, så har udfaldet af sagen stor betydning for muligheden for at rejse lignende sager med et – set fra barnets eller den unges perspektiv – positivt resultat.

Grundlaget for kravet

Det er helt centralt for forståelsen af sagen, at gøre det klart, at den udbetalte godtgørelse ikke skal kompensere for de fysiske overgreb, som pigen blev udsat for i sit barndomshjem. Begrundelsen for kravet har fra sagens start været kommunens svigt ved manglende indgriben og dermed tilsidesættelse af pigens grundlæggende ret til at blive beskyttet af kommunen mod umenneskelig og nedværdigende behandling.

Det er altså kommunens (manglende) ageren under sagen, der danner grundlag for kravet og ikke de fysiske overgreb og de konkrete omsorgsvigt, som barndomshjemmet var præget af.

Det er efter vores opfattelse soleklart, at en kommune, der vidste eller burde vide, at et barn udsættes for misrøgt risikerer at pådrage sig et ansvar for tilsidesættelsen af pligten til at drage omsorg for og beskytte barnet. Synspunkt har blandt andet støtte i praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvorefter en offentlig myndigheds manglende opfyldelse af denne pligt udgør en tilsidesættelse af forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende behandling.

KLs udmelding: ”ikke en praksis der kan kopieres til andre kommuner”

Kommunernes Landsforening har i forbindelse med omtalen af sagen i pressen udtrykt en vis forundring over, at forsikringsselskabet har anerkendt, at der forelå et ansvarsgrundlag.

En kontorchef fra landsforeningen er således citeret i Politiken for at være af den opfattelse, ”at kommuner ikke har erstatningsretligt ansvar som kan udløse penge i denne type sager.”

Dette er vi helt uenige i.

Kommuner er i lighed med alle andre underlagt ansvar for handlinger og undladelser

Også kommunerne er selvsagt ansvarlige for handlinger og undladelser, der måtte forvolde skade eller udgøre en krænkelse af grundlæggende rettigheder som i denne sag. Der er derfor ikke noget grundlag for at antage, at en kommune i en fremtidig lignende sag ikke vil blive dømt erstatningsansvarlig.

Det er endvidere åbenbart, at der vil være tilfælde hvor ansvarsgrundlaget er så åbenlyst, at der ikke vil være anden mulighed for kommunen end at krybe til korset og erkende erstatningsansvaret – også inden domsafsigelsen. Dette er der ikke sig selv noget mærkværdigt ved og det er særdeles tilfredsstillende, at det er det, som er sket i denne sag.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Nikolaj Nielsen, der er advokat for pigen.