Tre stævninger mod Ankestyrelsen før Ankestyrelsen traf den korrekte afgørelse

En kvin­de­lig soci­al­pæ­da­gog har, 4 år efter hun blev tilkendt førtids­pen­sion, ende­lig fået tilkendt erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning svarende til 80 %, men først efter at der var udar­bej­det stæv­nin­ger tre gange mod Anke­sty­rel­sen.

Sagens forløb:
En kvin­de­lig soci­al­pæ­da­gog var i efter­å­ret 2007 udsat for to tilska­de­kom­ster på sit arbejde. Først var hun i okto­ber 2007 udsat for en psykisk belast­ning derved, at der udbrød brand på det pleje­hjem, hvor hun var ansat, og hun var stærkt invol­ve­ret i rednings­ar­bejde, som medførte psyki­ske belast­nin­ger. Skaden blev retti­digt anmeldt, men ikke vide­re­be­hand­let af Arbejds­ska­desty­rel­sen før nogen tid efter, og efter at pæda­go­gen i decem­ber samme år havde været udsat for en alvor­lig skul­der­skade, der efter behand­lin­ger efter­lod hende med et varigt mén, der af Arbejds­ska­desty­rel­sen i okto­ber 2009 blev takse­ret til at udgøre 20 %.

Pæda­go­gen blev kort efter tilkendt helbreds­be­tin­get førtids­pen­sion, og Arbejds­ska­desty­rel­sen vurde­rede, at alene en mindre del af det samlede erhverv­sev­ne­tab skulle henfø­res til skul­der­ska­den (30 %) og stør­ste­delen til psyki­ske gener. Arbejds­ska­desty­rel­sen traf afgø­relse herom i april 2010, og denne afgø­relse blev tilt­rådt af Anke­sty­rel­sen i april 2011, lige­le­des med den begrun­delse at en væsent­lig del af pæda­go­gens erhverv­sev­ne­tab måtte henfø­res til psyki­ske gener.

Soci­al­pæ­da­go­ger­nes Lands­for­bund argu­men­te­rede for, at disse psyki­ske gener i vidt omfang skyld­tes den psyki­ske belast­ning, hun havde været udsat for ved skaden i okto­ber 2007, men Anke­sty­rel­sen afvi­ste ved afgø­relse fra august 2011 at pæda­go­gen havde pådra­get sig en psykisk arbejds­skade ved bran­depi­so­den.

Som følge heraf frem­sendte vi efter aftale med Soci­al­pæ­da­go­ger­nes Lands­for­bund stæv­nings­ud­kast mod Anke­sty­rel­sen, med henblik på at få aner­kendt den psyki­ske tilska­de­komst som en arbejds­u­lykke. Efter at have modta­get dette (første) stæv­nings­ud­kast traf Anke­sty­rel­sen ny afgø­relse i novem­ber 2011 og aner­kendte nu, at pæda­go­gen havde pådra­get sig en psykisk skade ved bran­depi­so­den i okto­ber 2007. Efter­føl­gende skulle Arbejds­ska­desty­rel­sen så vurdere mén og erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning, og Arbejds­ska­desty­rel­sen nåede frem til, at pæda­go­gen havde pådra­get sig et psykisk varigt mén svarende til 5 %, men ikke nogen erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning. Anke­sty­rel­sen tilt­rå­dte denne afgø­relse.

På baggrund heraf udar­bej­dede Soci­al­pæ­da­go­ger­nes Lands­for­bund på vegne pæda­go­gen det næste (andet) stæv­nings­ud­kast med påstand om, at det samlede erhverv­sev­ne­tab på ca. 80 % måtte henfø­res til de to – nu – aner­kendte arbejds­ska­der; enten i fore­ning eller hver for sig.

Efter frem­sen­delse af dette (andet) stæv­nings­ud­kast ændrede Anke­sty­rel­sen sine tidli­gere afgø­rel­ser og tilkendte nu pæda­go­gen erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning svarende til 65 % af de i alt 80 %. Anke­sty­rel­sen fandt dog fort­sat, at der skulle ske fradrag i den samlede erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning med henvis­ning til, at dele af de psyki­ske gener ikke skyld­tes de aner­kendte arbejds­ska­der.

Anke­sty­rel­sen lagde blandt andet vægt på, at man ikke havde aner­kendt en post­trau­ma­tisk belast­nings­re­ak­tion ved bran­depi­so­den, men alene en belast­nings­re­ak­tion med angst og depres­sion; at hun var blevet yder­li­gere bela­stet som følge af, at hun under en vold­sepi­sode i 2008 blev bebrej­det, at hun ikke, grun­det sin fysi­ske skade, kunne hjælpe en kollega; og at hun tidli­gere har haft psyki­ske proble­mer, herun­der i sin ungdom.

Da Soci­al­pæ­da­go­ger­nes Lands­for­bund og vi var uenige i Anke­sty­rel­sens vurde­ring, blev der heref­ter på ny frem­sendt stæv­ning (tredje) mod Anke­sty­rel­sen.

Efter modta­gel­sen af denne stæv­ning har Anke­sty­rel­sen i decem­ber 2013 ændret sine tidli­gere afgø­rel­ser og nu tilkendt pæda­go­gen erstat­ning svarende til 80 % med virk­ning fra pension­s­tids­punk­tet i januar 2010.

Kommen­ta­rer:
Det er på den ene side ganske glæde­ligt, at Anke­sty­rel­sen genvur­de­rer deres egne trufne afgø­rel­ser i lyset af stæv­nings­ud­kast, og herun­der ændrer disse, hvis de finder, deres oprin­de­lige afgø­relse har været forkert, men det er på den anden side noget bekym­rende, at der ikke træf­fes de korrekte afgø­rel­ser i første, eller i hvert fald i anden, omgang, men først efter i alt tre stæv­nin­ger,

Spørgs­mål til sagen kan rettes til advo­kat Søren Kjær Jensen, der har ført sagen for Soci­al­pæ­da­go­ger­nes Lands­for­bund.

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760