– Udtalelsen er til fordel for både de skadelidte og ”EAL-forsikringsselskabet”.
Efter aftale med skatteadvokat Eduardo Vistesen og advokat Christina Neugebauer, Jensen | Neugebauer, vil vi her omtale en vejledende udtalelse af 9. februar 2018 fra SKAT.
I det følgende omtales det forsikringsselskab, der betaler erstatning i medfør af arbejdsskadesikringsloven som ”ASL-selskabet” og efter erstatningsansvarsloven ”EAL-selskabet”.
Problemstillingen
Problemstillingen udspringer af den situation, hvor EAL-selskabet har udbetalt erstatning til skadelidte, der senere skal dækkes af ASL-selskabet, fordi ASL-erstatning er primær i forhold til EAL-erstatning. I det tilfælde betaler ASL-selskabet ikke til skadelidte men derimod til EAL-selskabet, da skadelidte ikke skal have dobbelterstatning for samme tab. Der er nedenfor omtalt et konkret eksempel, der viser problemstillingen.
Praksis har i tilfælde, hvor ASL-selskabet skal udbetale f.eks. midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne til EAL-selskabet, været, at det er sket med A-skattetræk. Det skyldes, at disse erstatningsydelser er blevet betragtet som erstatning til skadelidte, selvom de er betalt til EAL-selskabet. Skadelidte er dermed blevet beskattet af en indtægt, som vedkommende ikke har modtaget. Sådanne (fiktive) erstatningsydelser er også indgået i skadelidtes indtægtsgrundlag ved beregning af f.eks. førtidspension.
Det laver den vejledende udtalelse om på, sådan at der ikke længere skal foretages A-skattetræk ved udbetaling til EAL-selskabet, og dermed indgår erstatningsydelserne ikke i skattelidtes skattepligtige indtægt, så længe udbetalingen sker til EAL-selskabet. Denne ændring gælder uanset, om EAL-selskabet har udbetalt tabt arbejdsfortjeneste (som skadelidte jo har betalt skat af) eller erstatning for erhvervsevnetab.
Eksempel
Det konkrete eksempel vedrører en mand, der efter en arbejdsskade endte med at få tilkendt førtidspension. Det var et færdselsuheld, så han havde også krav på erstatning i medfør af erstatningsansvarsloven.
Manden havde tidligere af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fået fastsat erhvervsevnetab til 50 % (mens han var i fleksjob), men efter tilkendelsen af førtidspension blev arbejdsskadesagen genoptaget og erhvervsevnetabet fastsat til 75 %.
Men manden havde allerede indgået forlig med EAL-selskabet og fået for 75 % med et ekstrabeløb på 1.700.000 kr. svarende til differenceerstatningen mellem ASL og EAL. Ekstra 25 % i arbejdsskadesagen ville derfor være dobbelterstatning, hvis det blev udbetalt til ham. EAL-selskabet var i den situation indtrådt i (overtaget retten til) den yderligere arbejdsskadeerstatning. Det følger af ASL § 29.
Således havde EAL-selskabet ret til at få den yderligere arbejdsskadeerstatning udbetalt, der i denne sag udgjorde en årlig ydelse på ca. 100.000 kr. løbende i 12 år (til skadelidte blev folkepensionist).
Man skulle tro, at den årlige ydelse blot kunne videreføres direkte til EAL-selskabet uden problemer. Men det var ikke tilfældet. Hverken for EAL-selskabet eller skadelidte.
Tidligere var praksis nemlig den, at ASL-selskabet foretog A-skattetræk med ca. 40 %. Dvs. EAL-selskabet fik ikke årligt 100.000 kr. men kun 60.000 kr. De 40.000 kr. gik til skat. Dertil kom, at skadelidte fik sin skattepligtige indkomst forhøjet med 100.000 kr. Dermed blev hans førtidspension nedsat med 30 % af den årlige erstatning på 100.000 kr., som han ikke modtager.
Dvs. det kostede manden årligt ca. 30.000 kr., at han havde begæret arbejdsskadesagen genoptaget og fået tilkendt ekstra 25 % i erstatning for erhvervsevnetab. Det er vist det, man kalder en rigtig dårlig forretning. Samtidig gik EAL-selskabet glip af skattebeløbet på 40.000 kr. om året, hvilket i 12 år svarede til 480.000 kr. mindre end, hvis der ikke skulle trækkes A-skat.
Den vejledende udtalelse fra SKAT ændrer på begge dele.
Konsekvenser for erhvervsevnetab
Hvis den vejledende udtalelse fra SKAT bliver fulgt af skattemyndighederne, vil der i denne situation ikke længere skulle betales A-skat af den månedlige erstatningsydelse, så længe den udbetales til EAL-selskabet. Det fulde beløb vil tilgå EAL-selskabet. Den skadelidte undgår nedsættelse af sociale ydelser med en indtægt, som han ikke modtager. Det vil for visse skadelidte også have den virkning, at de, når EAL-selskabet har fået det beløb, som de tidligere har udbetalt, igen får udbetalt ASL-erstatningen. Man kan også sige på den måde, at ”gælden” til EAL-selskabet hurtigere bliver betalt, når der ikke skal betales skat.
Konsekvenser for tabt arbejdsfortjeneste
Udtalelsen betyder tillige, at EAL-selskabet kan udbetale tabt arbejdsfortjeneste, selvom der endnu ikke er truffet afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab i ASL-sagen. Efter reglerne siden 16. juni 2011 skal midlertidig erstatning for erhvervsevnetab fradrages i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Derfor vil mange EAL-selskaber ikke betale tabt arbejdsfortjeneste så længe, der ikke er tilkendt midlertidig erstatning for erhvervsevnetab. Det er for at undgå at betale for meget.
Fremover kan EAL-selskabet udbetale tabt arbejdsfortjeneste uden at vente på afgørelsen i arbejdsskadesagen. Hvis skadelidte senere får tilkendt midlertidig erstatning for erhvervsevnetab for samme periode, som der er udbetalt tabt arbejdsfortjeneste for; skal ASL-selskabet blot betale den midlertidige erstatning for erhvervsevne til EAL-selskabet og ikke skadelidte. Der skal heller ikke i den situation trækkes A-skat.
Dermed får ingen skadelidte for meget i erstatning. Samtidig vil de skadelidte opleve, at de løbende kan få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i stedet for at skulle vente ofte meget længe på, at der bliver truffet ASL-afgørelse, før EAL-selskabet vil betale. Det er særdeles glædeligt, og det gør arbejdet med disse sager betydeligt nemmere.
Så det er alt i alt en meget positiv udtalelse fra SKAT, der – hvis den bliver fulgt – vil skabe en langt mere rimelig retstilstand for både forsikringsselskaber og skadelidte.
Henvendelse til advokat og partner Karsten Høj.