Vigtig udtalelse fra SKAT af stor betydning i personskadesager omfattet af både arbejdsskadesikrings- og erstatningsansvarsloven.

- Udta­lel­sen er til fordel for både de skade­lidte og ”EAL-forsikringsselskabet”.

Efter aftale med skat­te­ad­vo­kat Eduardo Viste­sen og advo­kat Chri­stina Neuge­bauer, Jensen | Neuge­bauer, vil vi her omtale en vejle­dende udta­lelse af 9. februar 2018 fra SKAT.

I det følgende omta­les det forsik­rings­sel­skab, der beta­ler erstat­ning i medfør af arbejds­ska­desik­rings­lo­ven som ”ASL-selskabet” og efter erstat­nings­ansvars­lo­ven ”EAL-selskabet”.

 

Problem­stil­lin­gen

Problem­stil­lin­gen udsprin­ger af den situ­a­tion, hvor EAL-selskabet har udbe­talt erstat­ning til skade­lidte, der senere skal dækkes af ASL-selskabet, fordi ASL-erstatning er primær i forhold til EAL-erstatning. I det tilfælde beta­ler ASL-selskabet ikke til skade­lidte men deri­mod til EAL-selskabet, da skade­lidte ikke skal have dobbel­ter­stat­ning for samme tab. Der er neden­for omtalt et konkret eksem­pel, der viser problemstillingen.

Prak­sis har i tilfælde, hvor ASL-selskabet skal udbe­tale f.eks. midler­ti­dig erstat­ning for tab af erhverv­sevne til EAL-selskabet, været, at det er sket med A‑skattetræk. Det skyl­des, at disse erstat­ning­sy­del­ser er blevet betrag­tet som erstat­ning til skade­lidte, selvom de er betalt til EAL-selskabet. Skade­lidte er dermed blevet beskat­tet af en indtægt, som vedkom­mende ikke har modta­get. Sådanne (fiktive) erstat­ning­sy­del­ser er også indgået i skade­lid­tes indtægts­grund­lag ved bereg­ning af f.eks. førtidspension.

Det laver den vejle­dende udta­lelse om på, sådan at der ikke længere skal fore­ta­ges A‑skattetræk ved udbe­ta­ling til EAL-selskabet, og dermed indgår erstat­ning­sy­del­serne ikke i skat­te­lid­tes skat­teplig­tige indtægt, så længe udbe­ta­lin­gen sker til EAL-selskabet. Denne ændring gælder uanset, om EAL-selskabet har udbe­talt tabt arbejds­fortje­ne­ste (som skade­lidte jo har betalt skat af) eller erstat­ning for erhvervsevnetab.

 

Eksem­pel

Det konkrete eksem­pel vedrø­rer en mand, der efter en arbejds­skade endte med at få tilkendt førtids­pen­sion. Det var et færds­elsuheld, så han havde også krav på erstat­ning i medfør af erstatningsansvarsloven.

Manden havde tidli­gere af Arbejds­mar­ke­dets Erhvervs­sik­ring fået fast­sat erhverv­sev­ne­tab til 50 % (mens han var i fleksjob), men efter tilken­del­sen af førtids­pen­sion blev arbejds­ska­desa­gen genop­ta­get og erhverv­sev­ne­ta­bet fast­sat til 75 %.

Men manden havde alle­rede indgået forlig med EAL-selskabet og fået for 75 % med et ekstra­be­løb på 1.700.000 kr. svarende til diffe­ren­ce­er­stat­nin­gen mellem ASL og EAL. Ekstra 25 % i arbejds­ska­desa­gen ville derfor være dobbel­ter­stat­ning, hvis det blev udbe­talt til ham. EAL-selskabet var i den situ­a­tion indt­rådt i (over­ta­get retten til) den yder­li­gere arbejds­ska­de­er­stat­ning. Det følger af ASL § 29.

Såle­des havde EAL-selskabet ret til at få den yder­li­gere arbejds­ska­de­er­stat­ning udbe­talt, der i denne sag udgjorde en årlig ydelse på ca. 100.000 kr. løbende i 12 år (til skade­lidte blev folkepensionist).

Man skulle tro, at den årlige ydelse blot kunne videre­fø­res direkte til EAL-selskabet uden proble­mer. Men det var ikke tilfæl­det. Hver­ken for EAL-selskabet eller skadelidte.

Tidli­gere var prak­sis nemlig den, at ASL-selskabet fore­tog A‑skattetræk med ca. 40 %. Dvs. EAL-selskabet fik ikke årligt 100.000 kr. men kun 60.000 kr. De 40.000 kr. gik til skat. Dertil kom, at skade­lidte fik sin skat­teplig­tige indkomst forhø­jet med 100.000 kr. Dermed blev hans førtids­pen­sion nedsat med 30 % af den årlige erstat­ning på 100.000 kr., som han ikke modtager.

Dvs. det kostede manden årligt ca. 30.000 kr., at han havde begæ­ret arbejds­ska­desa­gen genop­ta­get og fået tilkendt ekstra 25 % i erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab. Det er vist det, man kalder en rigtig dårlig forret­ning. Samti­dig gik EAL-selskabet glip af skat­te­be­lø­bet på 40.000 kr. om året, hvil­ket i 12 år svarede til 480.000 kr. mindre end, hvis der ikke skulle træk­kes A‑skat.

Den vejle­dende udta­lelse fra SKAT ændrer på begge dele.

 

Konse­kven­ser for erhvervsevnetab

Hvis den vejle­dende udta­lelse fra SKAT bliver fulgt af skat­te­myn­dig­he­derne, vil der i denne situ­a­tion ikke længere skulle beta­les A‑skat af den måned­lige erstat­ning­sy­delse, så længe den udbe­ta­les til EAL-selskabet. Det fulde beløb vil tilgå EAL-selskabet. Den skade­lidte undgår nedsæt­telse af soci­ale ydel­ser med en indtægt, som han ikke modta­ger. Det vil for visse skade­lidte også have den virk­ning, at de, når EAL-selskabet har fået det beløb, som de tidli­gere har udbe­talt, igen får udbe­talt ASL-erstatningen. Man kan også sige på den måde, at ”gælden” til EAL-selskabet hurti­gere bliver betalt, når der ikke skal beta­les skat.

 

Konse­kven­ser for tabt arbejdsfortjeneste

Udta­lel­sen bety­der tillige, at EAL-selskabet kan udbe­tale tabt arbejds­fortje­ne­ste, selvom der endnu ikke er truf­fet afgø­relse om erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab i ASL-sagen. Efter reglerne siden 16. juni 2011 skal midler­ti­dig erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab fradra­ges i erstat­ning for tabt arbejds­fortje­ne­ste. Derfor vil mange EAL-selskaber ikke betale tabt arbejds­fortje­ne­ste så længe, der ikke er tilkendt midler­ti­dig erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab. Det er for at undgå at betale for meget.

Frem­over kan EAL-selskabet udbe­tale tabt arbejds­fortje­ne­ste uden at vente på afgø­rel­sen i arbejds­ska­desa­gen. Hvis skade­lidte senere får tilkendt midler­ti­dig erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab for samme peri­ode, som der er udbe­talt tabt arbejds­fortje­ne­ste for; skal ASL-selskabet blot betale den midler­ti­dige erstat­ning for erhverv­sevne til EAL-selskabet og ikke skade­lidte. Der skal heller ikke i den situ­a­tion træk­kes A‑skat.

Dermed får ingen skade­lidte for meget i erstat­ning. Samti­dig vil de skade­lidte opleve, at de løbende kan få udbe­talt tabt arbejds­fortje­ne­ste i stedet for at skulle vente ofte meget længe på, at der bliver truf­fet ASL-afgørelse, før EAL-selskabet vil betale. Det er særde­les glæde­ligt, og det gør arbej­det med disse sager bety­de­ligt nemmere.

Så det er alt i alt en meget posi­tiv udta­lelse fra SKAT, der – hvis den bliver fulgt – vil skabe en langt mere rime­lig retstil­stand for både forsik­rings­sel­ska­ber og skadelidte.

Henven­delse til advo­kat og part­ner Karsten Høj.

Nyhed som PDF