DOM FRA VESTRE LANDSRET: ANKESTYRELSEN SKAL ANERKENDE ERHVERVSEVNETAB

Skre­vet af Kira Kolby Chri­sten­sen, advo­kat og part­ner 13-08–2020

Håndsprit

Foto: Lars Gulda­ger for Danmarks Domstole

Vestre Lands­ret har ved dom af 8. juli 2020 givet vores klient ret i, at hun har ret til en erstat­ning for 25 % midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab med virk­ning fra septem­ber 2011 og frem til juni 2014, og for 50 % midler­ti­digt erhverv­sev­ne­tab med virk­ning fra juni 2014.

Ved dommen har lands­ret­ten tilsi­de­sat Anke­sty­rel­sens afgø­relse om, at vores klient ikke havde krav på erstat­ning, og har også tilsi­de­sat byret­tens dom, som havde frifun­det Anke­sty­rel­sen for vores klients påstande.

Sagen er ført af advo­kat Kira Kolby Chri­sten­sen og på vegne af et af FOA Fag og Arbej­des medlem­mer.

 

SAGEN

I forå­ret 2006 kom vores klient til skade med sin ryg i forbin­delse med sit arbejde som social- og sund­heds­hjæl­per.

Vores klient havde ikke før skaden gener i ryggen, men havde efter skaden vedva­rende smer­ter og over­gik i forå­ret 2008 til syge­dag­penge efter flere syge­mel­dings­pe­ri­o­der. Hun fik også ved afgø­relse i 2010 tilkendt 10 % mén for sine rygge­ner.

Vores klient blev efter­føl­gende reva­li­de­ret til læge­se­kre­tær. Under reva­li­de­rings­for­lø­bet oply­ste hun imid­ler­tid gentagne gange til kommu­nen, at hun havde vanske­ligt ved at klare uddan­nel­sen som læge­se­kre­tær på grund af sine smer­ter. Hun søgte derfor også om fleksjob alle­rede på dette tids­punkt.

Vores klient færdig­gjorde uddan­nel­sen til læge­se­kre­tær i somme­ren 2011 og star­tede med det samme i et vika­riat på 30 timer og med særlige skåne­vil­kår i form af speci­al­stol og § 56-aftale. Trods skåne­hen­sy­nene kontak­tede hun sin kommune igen i efter­å­ret 2011 for at høre om mulig­he­den for fleksjob.

I begyn­del­sen af 2012 blev hun syge­meldt på ubestemt tid og efter­føl­gende opsagt. Af akterne i sagen frem­gik, at syge­mel­din­gen skyld­tes smer­ter og depres­sion. Vores klient fik dog ikke medi­cinsk behand­ling for depres­sion, og et behand­lings­for­løb ved psyko­log slut­tede i 2012.

Vores klient star­tede efter­føl­gende en ny arbejds­prøv­ning gennem kommu­nen, og hun blev ende­lig med virk­ning fra juni 2014 visi­te­ret til fleksjob med henvis­ning til hendes rygge­ner.

 

ANKESTYRELSENS AFGØRELSER

Selvom vores klient gennem hele sin reva­li­de­ring og diverse arbejds­prøv­nings­for­løb havde gjort tyde­ligt opmærk­som på sine rygge­ner og heraf begræn­sede funk­tions­evne, fast­holdt Anke­sty­rel­sen i både afgø­relse fra 2012 og i afgø­relse fra 2016, at hun ikke havde ret til erstat­ning for tab af erhverv­sevne – hver­ken efter endt reva­li­de­ring eller efter tilken­delse af fleksjob.

Anke­sty­rel­sen henvi­ste til, at hun efter reva­li­de­rin­gen burde kunne vare­tage en fuld­tids­stil­ling som læge­se­kre­tær, idet hendes skåne­be­hov ville kunne vare­ta­ges i et sådant job, samt at hendes over­gang til fleksjob måtte skyl­des andre forhold end arbejds­ska­den.

Under rets­sa­gen henvi­ste Anke­sty­rel­sen bl.a. til en i de læge­lige jour­nal­no­ta­ter omtalt rygli­delse (morbus scheu­er­man) samt til den i akterne omtalte depres­sion. Sagen blev imid­ler­tid fore­lagt Retslæ­ge­rå­det, som afvi­ste, at vores klient havde morbus scheu­er­man, lige­som Retslæ­ge­rå­det udtalte, at hun alene havde et fors­æn­ket stem­nings­leje og ikke en psykisk lidelse i form af depres­sion.

Om det fors­æn­kede stem­nings­leje, udtalte Retslæ­ge­rå­det, at dette ikke havde sammen­hæng med arbejds­ska­den, men at ”længe­re­va­rende smer­ter, dog kan give anled­ning til peri­o­der med fors­æn­ket stem­nings­leje, men ikke psykisk sygdom.”

Deru­d­over konsta­te­rede Retslæ­ge­rå­det, at en ”… tids­mæs­sig sammen­hæng mellem ulyk­ke­stil­fæl­det […] og de efter­føl­gende, ved mange konsul­ta­tio­ner og behand­lings­for­løb, doku­men­te­rede længe­re­va­rende rygs­mer­ter”, lige­som Retslæ­ge­rå­det udtalte, at ulyk­ke­stil­fæl­det ”… yder et bety­de­ligt bidrag til sagsø­gers fort­satte rygge­ner”.

Anke­sty­rel­sen fast­holdt sin afgø­relse trods erklæ­rin­gen. Byret­ten gav Anke­sty­rel­sen ret i, at der ikke var grund­lag for at tilsi­de­sætte styrel­sens afgø­relse.

 

VESTRE LANDSRETS DOM

Lands­ret­ten har nu afgjort, at vores klient er beret­ti­get til erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning. Lands­ret­ten tilsi­de­sæt­ter dermed både Anke­sty­rel­sens afgø­rel­ser og byret­tens dom om, at hun ikke havde krav på erstat­ning.

For det første tiltræ­der lands­ret­ten i sine præmis­ser, at vores klient ikke har været i stand til at vare­tage sit arbejde på fuld tid som læge­se­kre­tær, idet lands­ret­ten lægger vægt på det beskrevne sygdoms­for­løb samt Retslæ­ge­rå­dets erklæ­rin­ger.

På den baggrund udta­ler lands­ret­ten for det andet, at Anke­sty­rel­sen ikke har godt­gjort, at det er over­ve­jende sand­syn­ligt, at vores klients nedsatte erhverv­sevne skyl­des andre forhold end rygs­mer­terne forår­sa­get af arbejds­ska­den.

Idet Anke­sty­rel­sen ikke under rets­sa­gen bestred opgø­rel­sen af erhverv­sev­ne­tabs­pro­cen­ten ved de nedlagte påstande, har vores klient heref­ter fået medhold i, at hendes midler­ti­dige erhverv­sev­ne­tabs­pro­cent er henholds­vis 25 % og 50 %.

Du kan læse byrets­dom­men her

Du kan læse lands­rets­dom­men her

 

VORES BEMÆRKNINGER

Lands­ret­tens dom har efter vores opfat­telse stor betyd­ning i sager, hvor Anke­sty­rel­sen har fore­ta­get et fradrag efter arbejds­ska­desik­rings­lo­vens § 12, stk. 2, med henvis­ning til konkur­re­rende sygdoms­li­del­ser. Anke­sty­rel­sen argu­men­te­rer i disse sager almin­de­lig­vis med, at tilsi­de­sæt­tel­sen af deres skøns­mæs­sig vurde­ring af skade­lid­tes erhverv­sev­ne­tab forud­sæt­ter et sikkert grund­lag.

Lands­ret­tens præmis­ser viser imid­ler­tid, at selvom Anke­sty­rel­sens afgø­rel­ser er base­ret på skøns­mæs­sige vurde­rin­ger, skal det stadig godt­gø­res, at en nedsat erhverv­sevne med over­ve­jende sand­syn­lig­hed skyl­des andre forhold end arbejds­ska­den, før der kan fore­ta­ges fradrag.

I denne sag var Anke­sty­rel­sens skøn efter vores opfat­telse også åben­bart urime­ligt. Skøn­net førte til, at vores klient – på trods af den omfat­tende doku­men­ta­tion for vedva­rende rygs­mer­ter og på trods af Retslæ­ge­rå­dets erklæ­ring – ingen erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning fik efter endt reva­li­de­ring.

 

Kontakt

Spørgs­mål til sagen kan rettes til advo­kat Kira Kolby Chri­sten­sen, der førte på vegne af et af FOA Fag og Arbej­des medlem­mer.

 

Advokat Kira Kolby Christensen

Kira Kolby Christensen

Partner

Direkte: +45 3367 6793