Dom fra Vestre Landsret: Ankestyrelsen skal anerkende erhvervsevnetab
Foto: Lars Guldager for Danmarks Domstole
Vestre Landsret har ved dom af 8. juli 2020 givet vores klient ret i, at hun har ret til en erstatning for 25 % midlertidigt erhvervsevnetab med virkning fra september 2011 og frem til juni 2014, og for 50 % midlertidigt erhvervsevnetab med virkning fra juni 2014.
Ved dommen har landsretten tilsidesat Ankestyrelsens afgørelse om, at vores klient ikke havde krav på erstatning, og har også tilsidesat byrettens dom, som havde frifundet Ankestyrelsen for vores klients påstande.
Sagen er ført af advokat Kira Kolby Christensen og på vegne af et af FOA Fag og Arbejdes medlemmer.
SAGEN
I foråret 2006 kom vores klient til skade med sin ryg i forbindelse med sit arbejde som social- og sundhedshjælper.
Vores klient havde ikke før skaden gener i ryggen, men havde efter skaden vedvarende smerter og overgik i foråret 2008 til sygedagpenge efter flere sygemeldingsperioder. Hun fik også ved afgørelse i 2010 tilkendt 10 % mén for sine ryggener.
Vores klient blev efterfølgende revalideret til lægesekretær. Under revalideringsforløbet oplyste hun imidlertid gentagne gange til kommunen, at hun havde vanskeligt ved at klare uddannelsen som lægesekretær på grund af sine smerter. Hun søgte derfor også om fleksjob allerede på dette tidspunkt.
Vores klient færdiggjorde uddannelsen til lægesekretær i sommeren 2011 og startede med det samme i et vikariat på 30 timer og med særlige skånevilkår i form af specialstol og § 56-aftale. Trods skånehensynene kontaktede hun sin kommune igen i efteråret 2011 for at høre om muligheden for fleksjob.
I begyndelsen af 2012 blev hun sygemeldt på ubestemt tid og efterfølgende opsagt. Af akterne i sagen fremgik, at sygemeldingen skyldtes smerter og depression. Vores klient fik dog ikke medicinsk behandling for depression, og et behandlingsforløb ved psykolog sluttede i 2012.
Vores klient startede efterfølgende en ny arbejdsprøvning gennem kommunen, og hun blev endelig med virkning fra juni 2014 visiteret til fleksjob med henvisning til hendes ryggener.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSER
Selvom vores klient gennem hele sin revalidering og diverse arbejdsprøvningsforløb havde gjort tydeligt opmærksom på sine ryggener og heraf begrænsede funktionsevne, fastholdt Ankestyrelsen i både afgørelse fra 2012 og i afgørelse fra 2016, at hun ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne – hverken efter endt revalidering eller efter tilkendelse af fleksjob.
Ankestyrelsen henviste til, at hun efter revalideringen burde kunne varetage en fuldtidsstilling som lægesekretær, idet hendes skånebehov ville kunne varetages i et sådant job, samt at hendes overgang til fleksjob måtte skyldes andre forhold end arbejdsskaden.
Under retssagen henviste Ankestyrelsen bl.a. til en i de lægelige journalnotater omtalt ryglidelse (morbus scheuerman) samt til den i akterne omtalte depression. Sagen blev imidlertid forelagt Retslægerådet, som afviste, at vores klient havde morbus scheuerman, ligesom Retslægerådet udtalte, at hun alene havde et forsænket stemningsleje og ikke en psykisk lidelse i form af depression.
Om det forsænkede stemningsleje, udtalte Retslægerådet, at dette ikke havde sammenhæng med arbejdsskaden, men at ”længerevarende smerter, dog kan give anledning til perioder med forsænket stemningsleje, men ikke psykisk sygdom.”
Derudover konstaterede Retslægerådet, at en ”… tidsmæssig sammenhæng mellem ulykkestilfældet […] og de efterfølgende, ved mange konsultationer og behandlingsforløb, dokumenterede længerevarende rygsmerter”, ligesom Retslægerådet udtalte, at ulykkestilfældet ”… yder et betydeligt bidrag til sagsøgers fortsatte ryggener”.
Ankestyrelsen fastholdt sin afgørelse trods erklæringen. Byretten gav Ankestyrelsen ret i, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte styrelsens afgørelse.
VESTRE LANDSRETS DOM
Landsretten har nu afgjort, at vores klient er berettiget til erhvervsevnetabserstatning. Landsretten tilsidesætter dermed både Ankestyrelsens afgørelser og byrettens dom om, at hun ikke havde krav på erstatning.
For det første tiltræder landsretten i sine præmisser, at vores klient ikke har været i stand til at varetage sit arbejde på fuld tid som lægesekretær, idet landsretten lægger vægt på det beskrevne sygdomsforløb samt Retslægerådets erklæringer.
På den baggrund udtaler landsretten for det andet, at Ankestyrelsen ikke har godtgjort, at det er overvejende sandsynligt, at vores klients nedsatte erhvervsevne skyldes andre forhold end rygsmerterne forårsaget af arbejdsskaden.
Idet Ankestyrelsen ikke under retssagen bestred opgørelsen af erhvervsevnetabsprocenten ved de nedlagte påstande, har vores klient herefter fået medhold i, at hendes midlertidige erhvervsevnetabsprocent er henholdsvis 25 % og 50 %.
Du kan læse landsretsdommen her
VORES BEMÆRKNINGER
Landsrettens dom har efter vores opfattelse stor betydning i sager, hvor Ankestyrelsen har foretaget et fradrag efter arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, med henvisning til konkurrerende sygdomslidelser. Ankestyrelsen argumenterer i disse sager almindeligvis med, at tilsidesættelsen af deres skønsmæssig vurdering af skadelidtes erhvervsevnetab forudsætter et sikkert grundlag.
Landsrettens præmisser viser imidlertid, at selvom Ankestyrelsens afgørelser er baseret på skønsmæssige vurderinger, skal det stadig godtgøres, at en nedsat erhvervsevne med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden, før der kan foretages fradrag.
I denne sag var Ankestyrelsens skøn efter vores opfattelse også åbenbart urimeligt. Skønnet førte til, at vores klient – på trods af den omfattende dokumentation for vedvarende rygsmerter og på trods af Retslægerådets erklæring – ingen erhvervsevnetabserstatning fik efter endt revalidering.
Kontakt
Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Kira Kolby Christensen, der førte på vegne af et af FOA Fag og Arbejdes medlemmer.