NY UNDERSØGELSE: Voldsofre med psykiske og kognitive handicap er udfordrede i mødet med retssystemet

Voldsofre med psykiske og kognitive handicap er dårligt stillede i straffesager, og de opnår ikke den erstatning, som de kan være berettiget til.

Det er konklusionen på baggrund af den rapport, som Institut for Menneskerettigheder i dag lancerede på en online-konference, der blev åbnet af justitsminister Nick Hækkerup.

Projektet, der er støttet af Offerfonden, er udført i samarbejde med VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – og Elmer Advokater.

Advokat Karsten Høj fra Elmer Advokater bidrog ved lanceringen med et indlæg under titlen ”Er voldsofres ret til erstatning effektivt beskyttet?” baseret på den delrapport, som Elmer Advokater har udarbejdet på baggrund af 100 enkeltsager afgjort af Erstatningsnævnet. Der er meget, der tyder på, at alt for mange voldsofre og formentlig særligt ofre med psykiske og kognitive handicap aldrig får vurderet, om de er påført varige følger, der kan give ret til godtgørelse og erstatning. Det kan i enkelttilfælde være store erstatningsbeløb, de dermed går glip af. Det skyldes, at voldsofre er overladt til sig selv, og at Erstatningsnævnet kun behandler de krav, der specifikt ansøges om.

Billede fra dagens lanceringsseminar for undersøgelsen

Hovedrapporten og delrapporterne, herunder Elmer Advokaters bidrag, kan hentes her.

Elmer Advokater kan fuldt ud bakke op om de anbefalinger, som Institut for Menneskerettigheder fremkommer med i hovedrapporten

1. UDGANGSPUNKT I OFFERETS SÅRBARHED OG BEHOV FOR TILPASNING SAMT STØTTE

At der bliver indført en pligt til at foretage en tidlig, individuel vurdering af ofre for forbrydelser, herunder ofre med handicap, med henblik på at identificere særlige beskyttelsesbehov svarende til forpligtelsen i voldsofferdirektivets artikel 22.

At adgangen og pligten til at foretage tilpasninger i forhold til anmeldelse, vejledning, afhøring, beskikkelse af bistandsadvokater mv. i højere grad tager udgangspunkt i offerets sårbarhed og behov for støtte frem for alene eller primært at tage udgangspunkt i karakteren af den anmeldte forbrydelse.

2. VIDEOAFHØRING

At Rigsadvokaten i en meddelelse beskriver, hvordan praksis omkring videoafhøring af ofre skal tilpasses ofre med psykiske og kognitive funktionsnedsættelser, herunder regler om deltagelse af fagpersoner ved afhøring, undervisning af politi mv.

3. STØTTEPERSON – TRYGHEDSSKABENDE INDSATSER

At det gennem den nuværende kontaktpersonordning sikres, at personer med vidtgående psykiske eller kognitive handicap tildeles en støtte-/kontaktperson ved politiet med indsigt i de særlige vanskeligheder, som en person med disse typer handicap kan have i forbindelse med at afgive forklaring, forstå meddelelser og føle sig inddraget i og orienteret om, hvad der skal ske i sagen mv.

At det bliver muligt for bistandsadvokater at uddanne og specialisere sig i ofre med kognitive og psykiske handicap og deres særlige behov.

4. VOLDSOFFERERSTATNING

At erstatningsordningen for ofre bliver baseret på et anmeldelsesprincip frem for det nuværende ansøgningsprincip, så det bliver klart, at Erstatningsnævnet har ansvaret for at sikre sig, at sagen er fuldt oplyst, inden der træffes en afgørelse.

At retsplejeloven ændres, så retten får mulighed for at forlænge beskikkelsen af en bistandsadvokat, indtil erstatningssagen er afsluttet ved Erstatningsnævnet.

5. BEDRE VIDEN

At Justitsministeriets Forskningskontor i deres årlige offerundersøgelser inkluderer spørgsmål om offerets handicap, så vigtig viden om anmeldelsestilbøjelighed blandt voldsofre med psykiske og kognitive handicap kan tilvejebringes.