I stadig flere sager, hvor selskabet standser udbetalingen af forsikringsydelser for tab af erhvervsevne, benytter selskabet overvågningsmateriale som bevis.
Ofte har selskabet først anmodet forsikringstageren om at indsende nye oplysninger om f.eks. sin helbredstilstand. Derudover indsamler selskabet oplysninger om forsikringstageren på internettet, herunder fra diverse sociale medier. Dernæst iværksætter selskabet personobservation i form af videooptagelser af forsikringstagerens daglige færden.
I december 2021 udsendte Finanstilsynet en bekendtgørelse om ”Undersøgelser foretaget af forsikringsselskaber.”
Bekendtgørelsen beskriver, hvilken beslutningsproces forsikringsselskaberne skal følge og hvad der skal til før et selskab må iværksætte undersøgelser og personobservation. Først og fremmest skal selskaberne anvende den mindst indgribende undersøgelsesmetode og skal loyalt afveje og behandle alle indsamlede oplysninger.
Personobservation må kun iværksættes, når der foreligger en velbegrundet og dokumenteret mistanke om, at forsikringstageren har afgivet urigtige oplysninger eller har fortiet oplysninger af afgørende betydning for sagen.
Forsikringsselskabet skal informere om indsamling af oplysningerne og informere om, hvilken beslutning selskabet agter at træffe på baggrund af indsamlingen af oplysninger. Selskabet skal kunne redegøre for, hvorfor de mener, der forelå en begrundet og dokumenteret mistanke om, at forsikringstageren har afgivet urigtige oplysninger.
Forsikringstageren skal have 4 uger til at svare. Selskabet skal også informere om klagemulighederne.
Personobservation skal i øvrigt foretages med omhu og må ikke virke forulempende eller truende over for den observerede. I praksis foretages personobservation ofte af flere forskellige medarbejdere fra forsikringsselskabet, der over en vis periode på skift eller samtidigt fra forskellige ”poster” i nærheden af forsikringstagerens bopæl holder øje med og følger efter forsikringstageren. Sådan overvågning må kun foretages på offentligt tilgængelige steder. Forsikringsselskabets medarbejdere må ikke observere, hvad forsikringstageren foretager sig inde i en privatejet bygning f.eks. en erhvervsejendom, men gerne i et supermarked.
Elmer Advokater er grundlæggende skeptiske over for forsikringsselskabernes brug af overvågning.
Elmer Advokater er grundlæggende skeptiske over for forsikringsselskabernes brug af overvågning. En personobservation vil ofte føles krænkende og giver kun et øjebliksbillede af forsikringstagerens situation. Selvom en person observeres over længere tid, kommer alle nuancer ikke med, og både foto og videoer kan fejlfortolkes. Forsikringsselskabet kan derfor være fristet til at drage forkerte konklusioner ud fra fotos og videoer. F.eks. om hvad en person foretager sig inde i en bygning eller om, hvorvidt en person har smerter eller ej ved visse bevægelser eller om vedkommende udtrættes af visse aktiviteter.