Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

    Værd at videVores erfaring og indsigt gør os til specialister i forsikringsret

    Der er mange forhold, som man skal være opmærksom på i forbindelse med et forsikringsforløb.

    Her kan du læse, hvad der er værd at vide om en række problemstillinger og udfordringer forbundet med tiden før, under og efter en forsikring.

    Underforsikring

    Forsikringsaftalelovens § 40

     

    Er forsikringssummen lavere end den forsikrede interesses værdi, hæfter selskabet kun efter forholdet mellem forsikringssummen og den nævnte værdi.

    Hvis forsikringssummen i policen er lavere end det forsikredes reelle værdi, foreligger der underforsikring.  Det er forsikringstageren selv, der er ansvarlig for, at forsikringssummen er fastsat korrekt, eftersom forsikringstageren er mest nærliggende til at kende omfanget, kvaliteten og værdien af f.eks. sit indbo. Ved underforsikring hæfter selskabet kun for forholdet mellem forsikringssummen og den forsikrede interesses værdi.

    Eksempel


    En virksomhed tegner en bygningsforsikring med en forsikringssum på 800.000 kr. Efter en årrække udsættes bygningen for brand og lider en skade, der opgøres til 400.000 kr. Der er i mellemtiden sket en betydelig prisstigning på fast ejendom, og bygningens reelle værdi udgør derfor 1,6 mio. kr. på skadestidspunktet. Eftersom den reelle værdi overstiger forsikringssummen, foreligger der underforsikring, og selskabet hæfter herefter med 800.000/1.600.000 kr., dvs. ½ eller 200.000 kr.


    Flere nyheder

    Urigtige oplysninger

    Forsikringsaftalelovens §§ 4-7

     

    § 4
    Stk. 1. Har forsikringstageren ved forsikringens tegning svigagtig givet urigtig oplysning om eller fortiet en omstændighed, som må antages at være af betydning for selskabet, er aftalen ikke bindende for dette. 2 Det samme gælder, hvis hans forhold i øvrigt har været af en sådan art, at det ville stride mod almindelig hæderlighed at gøre aftalen gældende.

     

    § 5
    Stk. 1. Må det antages, at forsikringstageren ved forsikringens tegning hverken vidste eller burde vide, at en af ham given oplysning var urigtig, hæfter selskabet, som om urigtig oplysning ikke forelå.

     

    § 6
    Stk. 1. Har forsikringstageren, uden at forholdet omfattes af §§ 4 eller 5, givet urigtig oplysning, er selskabet fri for ansvar, hvis det kan antages ikke at ville have overtaget forsikringen, om det rette forhold havde været oplyst.

     

    § 7
    Forsikringstagerens undladelse af at give oplysning har ingen indflydelse på selskabets ansvar, medmindre han burde være klar over, at den ikke oplyste omstændighed var af betydning for selskabet, og hans forhold kan tilregnes ham som grov uagtsomhed. I så fald anses han, som om han havde givet urigtig oplysning, jf. § 6.

    En erstatning kan bortfalde efter Forsikringsaftalelovens § 4, hvis forsikringstager i forbindelse med tegningen af forsikringen svigagtigt har afgivet urigtige oplysninger. Der foreligger svig i forsikringsretlig forstand, hvis forsikringstageren bevidst afgiver urigtige oplysninger med den hensigt at opnå forsikringen på lempeligere vilkår eller for overhovedet at opnå forsikring. Den svigagtige urigtige oplysning (eller fortielsen) skal være relevant for selskabet, hvorefter selskabet ikke ville have accepteret forsikringen, såfremt de korrekte oplysninger var afgivet.

     

    Har forsikringstageren ikke handlet svigagtigt, men uagtsomt, ved at afgive oplysninger som forsikringstageren burde indse, var urigtige, kan der ske nedsættelse eller bortfald af erstatningen, jf. Forsikringsaftalelovens § 6. De urigtige oplysninger (eller fortielsen) skal have betydning for selskabets risikobedømmelse, hvorefter selskabet, enten på andre vilkår eller slet ikke, ville have overtaget forsikringen, hvis der var givet rigtige risikooplysninger. 

     

    Har forsikringstageren objektivt set afgivet urigtige oplysninger ved forsikringens tegning, men hverken vidste eller burde vide dette, og derfor var i god tro, hæfter selskabet dog fortsat, som om urigtig oplysning ikke forelå, jf. Forsikringsaftalelovens § 5.

     

    Der påhviler forsikringstageren en oplysningspligt i de tilfælde, hvor han undlader at afgive oplysninger vedrørende forhold, som forsikringstageren må vide har betydning for selskabet, Forsikringsaftalelovens § 7.

    Eksempel


    I 2016 tegnes forsikring for blandt andet tab af erhvervsevne. I forbindelse med forsikringens tegning udfylder forsikringstager en begæring, som oplyser, at forsikringstager er fuldstændig rask, aldrig er blevet undersøgt eller behandlet af alment praktiserende læge eller speciallæge (bortset fra influenza, forkølelsessygdomme og almindelige børnesygdomme) og ikke har ”legemsfejl eller anden helbredsmæssig svaghed”. Fra 2019 modtager forsikringstager ydelser, som følge af erhvervsevnetab. Selskabet bliver i 2022 bekendt med, at forsikringstager inden forsikringens tegning har været undersøgt og behandlet flere gange af speciallæger og fysioterapeuter for blandt andet ledsmerter og var blevet røntgenfotograferet. Da forsikringstager i forbindelse med forsikringstegningen har afgivet urigtige oplysninger om sit helbredsforhold, som er af betydning for selskabet, og da det antages, at selskabet ikke ville have tegnet forsikringen, hvis rette forhold var oplyst, er selskabet fri for ansvar og kan herefter kræve tilbagebetaling for udbetalte ydelser.


     


    Flere nyheder

    Risikoforandring/fareforøgelse

    Forsikringsaftalelovens § 45

     

    Stk. 1. Bliver med den sikredes vilje en i policen bestemt angivet fareomstændighed således ændret, at selskabets risiko derved forøges udover, hvad der ved aftalens afslutning kan antages at være taget i betragtning, er selskabet fri for ansvar, hvis det ikke ville have overtaget forsikringen, såfremt de ved ændringen hidførte forhold havde foreligget, da aftalen blev afsluttet.

    Selskabet kan være fri for ansvar, hvis der indtræder forhold efter forsikringens tegning, som forøger faren for en forsikringsbegivenheds indtræden. Med andre ord skal der ske i forøgelse i selskabets risiko.

     

     

    Selskabet kan være ansvarsfrit, når følgende betingelser er opfyldt:

    Risikoforandringen er foretaget med den sikredes vilje

    Selskabet ville ikke have overtaget forsikringen, hvis de ændrede forhold havde foreligget ved forsikringens tegning

    Der er tale om en omstændighed eller et forhold, som er bestemt angivet i policen

    Eksempel


    Der tegnes i 2019 en ejendomsforsikring med oplysning om, at der ikke findes værksted eller fabrik i ejendommen. Forsikringen indeholder en bestemmelse om, at forsikringsselskabet skal underrettes om ændringer i boligens anvendelse fra bolig til erhverv. Ejeren indretter året efter et værksted i et udhus på ejendommen og registrerer herefter en virksomhed i CVR-registret uden at orientere selskabet herom. Udhuset, som blev anvendt til reparation af biler, nedbrænder i 2022, og da der er en sket en fareforøgelse, som selskabet ikke blev underrettet om, er selskabet fri for ansvar.


    Flere nyheder

    Rettidig anmeldelse af skade

    Forsikringsaftalelovens § 21

     

    Stk. 1. Er forsikringsbegivenheden indtrådt, skal den sikrede uden ophold give selskabet meddelelse derom, hvis han i den anledning vil rejse krav mod dette.

     

    Stk. 2. Forsømmer den sikrede dette, er selskabet ikke ansvarligt i videre omfang, end det ville have været, hvis sådan meddelelse var givet. Gøres det antageligt, at selskabet på grund af forsømmelsen er blevet afskåret fra at oplyse omstændigheder, som ville ophæve eller begrænse dets ansvar, afgøres det under hensyn til de foreliggende omstændigheder, om erstatning skal ydes og i bekræftende fald med hvilket beløb.

    Når en forsikringsbegivenhed indtræder, skal den sikrede uden ophold meddele dette til forsikringsselskabet. Dette kan ske såvel mundtligt som skriftligt. Såfremt anmeldelsen ikke sker rettidigt, kan den sikrede risikere helt eller delvist at miste retten til erstatning.

     

    Spørgsmålet om, hvorvidt anmeldelsen sker uden ophold beror på et skøn, men det må forventes, at den sikrede giver selskabet meddelelse så snart som muligt. Anmeldes forsikringsbegivenheden for sent, og skyldes dette den sikredes forsømmelse (uagtsomhed), kan erstatningen nedsættes i det omfang, dette har medført skadevirkning (retstab) for selskabet.

    Eksempel


    En forsikringstager oplagrer sin fiskekutter på en trailer ved sit hus. Såvel trailer som fiskekutter bliver stjålet. Forsikringstageren anmelder tyveriet til politiet med det samme og begynder selv at lede efter kutteren, eftersom han mener at kende personen, der har stjålet kutteren. Forsikringstageren anmelder først tyveriet til forsikringsselskabet ca. 2 måneder senere. Da tyveriet anmeldes for sent grundet forsikringstagers forsømmelse, afviser forsikringsselskabet at yde dækning. Som følge heraf mister forsikringstageren sin ret til erstatning.


    Flere nyheder

    Sikkerhedsforskrifter

    Forsikringsaftalelovens § 51

     

    Stk. 1. Er der i forsikringsaftalen givet pålæg om forholdsregler, der før forsikringsbegivenhedens indtræden skal iagttages for at forebygge denne eller formindske skadens omfang, og har den sikrede eller nogen, hvem det påhviler at påse forskrifternes gennemførelse, gjort sig skyldig i forsømmelse med hensyn til overholdelsen af sådant pålæg, har den sikrede kun krav mod selskabet, når og for så vidt det må anses godtgjort, at forsikringsbegivenhedens indtræden eller omfang ikke skyldes overtrædelse af disse forskrifter.

    En sikkerhedsforskrift er en bestemmelse i forsikringsaftalen, som har til formål at forebygge forsikringsbegivenheden eller formindske skadens omfang. Sikkerhedsforskriften er oftest adfærdsregulerende og forpligter forsikringstagerens til at handle (gøre noget) eller undlade at handle f.eks. stoppe en aktivitet.

     

    Har man forsømt at overholde sikkerhedsforskriften med vilje eller ved uagtsomhed, er selskabet fri for ansvar, medmindre forsikringsbegivenhedens indtræden eller omfang ikke skyldes tilsidesættelse af forskriften.

    Eksempel


    En lystfartøjsforsikring indeholder følgende bestemmelse: ”Tyveri: Uden for sejladstiden skal påhængsmotor hjemtages og opbevares i lukket og aflåst rum.” Sejladstiden er i perioden 1. april til 15. november. Båden henstår med motor i forsikringstagers indkørsel, og i december sker et tyveri af bådmotoren. Eftersom der er tale om en sikkerhedsforskrift, hvor tyveriet skyldes tilsidesættelsen heraf, er selskabet fri for ansvar.


    Flere nyheder
    Om os