Ankenævnet for Forsikring giver medhold i klage over afslag på invalidesum

En tjene­ste­mands­an­sat brand­mand blev i 1998 afske­di­get på grund af længe­re­va­rende syge­mel­ding. Efter afske­di­gel­sen fort­satte han i et andet deltidsjob, hvor han arbej­dede i ca. 32 timer om måne­den. Godt to år efter afske­di­gel­sen som brand­mand blev han afske­di­get fra sit deltidsjob på grund af de helbreds­mæs­sige forhold.

Efter et længe­re­va­rende udred­nings­for­løb i kommu­nen med arbejds­prøv­ning mm. traf kommu­nen fem år efter, at han var afske­di­get som brand­mand, afgø­relse om, at han havde ret til forhø­jet almin­de­lig førtids­pen­sion svarende til, at hans erhverv­sevne var nedsat med mindst halv­de­len, men ikke med 2/3. Denne afgø­relse blev påkla­get til Den Soci­ale Sikrings­sty­relse, der ændrede afgø­rel­sen, såle­des at han havde ret til mellem­ste førtids­pen­sion svarende til en erhverv­sev­ne­ned­sæt­telse med 2/3. Førtids­pen­sio­nen havde virk­ning fra 1. marts 2003.

Brand­man­den var omfat­tet af en pensions­for­sik­rings­ord­ning, der giver ret til udbe­ta­ling af inva­li­desum, hvis den pågæl­dende fratræ­der sin stil­ling, og “i den forbin­delse tilken­des pension fra det offent­lige på grund­lag af mindst 2/3 varig inva­li­di­tet”.

Kommu­nens Pensions­råd traf heref­ter afgø­relse om, at betin­gel­serne for beta­ling af inva­li­desum ikke var opfyldt, da de alene anså hans erhverv­sevne nedsat med halv­de­len på fratræ­del­ses­tids­punk­tet og ikke de krævede 2/3.

Under klage­sa­gen gjorde det forsik­rings­sel­skab, der skulle udbe­tale inva­li­desum­men, blandt andet gældende, at førtids­pen­sion­s­til­ken­del­sen skulle være sket i forbin­delse med fratræ­delse af stil­lin­gen; altså i tids­mæs­sig sammen­hæng. Et enigt Anke­nævn for Forsik­ring fandt ikke, at forsik­rings­be­tin­gel­serne kunne forstås såle­des, at pension­s­til­ken­delse fra det offent­lige skulle fore­ligge ved fratræ­del­sen eller have virk­ning samti­dig med fratræ­del­sen. Da brand­man­den var tilkendt mellem­ste førtids­pen­sion svarende til et erhverv­sev­ne­tab på 2/3, og da der ikke forelå oplys­nin­ger om, at erhverv­sev­ne­ta­bet var mindre på afske­di­gel­ses­tids­punk­tet, fik brand­man­den medhold i klagen.

Kommen­tar: 
Forsik­rings­sel­ska­bets og dermed det kommu­nale pensions­råds syns­punkt kan sagtens forstås, hvis man “bare” læser betin­gel­serne. Imid­ler­tid er reali­te­ten den for alle, der afske­di­ges pga. sygdom, at de aldrig vil få tilkendt førtids­pen­sion ved fratræ­del­sen eller med virk­ning fra det tids­punkt, man fratræ­der sin stil­ling. Formå­let med inva­li­desum­men og de dertil knyt­tede betin­gel­ser må være, at den afske­di­gede erhverv­sevne viser sig at være nedsat med 2/3 uden, at det skyl­des, at erhverv­sev­nen efter fratræ­del­sen er blevet forrin­get yder­li­gere pga. eksem­pel­vis en helbreds­mæs­sig forvær­ring. Det er såle­des ikke afgø­rende, hvor­når der tilken­des offent­lig førtids­pen­sion.

Klage­sa­gen blev ført for et medlem af FOA – Fag og Arbejde. Henven­delse om og spørgs­mål til sagen kan ske til advo­kat Karsten Høj. Du kan også finde nærmere infor­ma­tion om vores forsik­rings­om­råde.

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785