DEPRESSION ANERKENDT SOM ERHVERVSSYGDOM

Sagen hand­lede om en kvinde, som på sit arbejde igen­nem næsten to år var udsat for tilta­gende mobning og chikane i første omgang fra en kollega med over­ord­net ansvar og efter­føl­gende fra flere side­ord­nede kolle­ger.

Arbej­dets udfø­relse krævede et tæt arbejds­fæl­les­skab, herun­der kommu­ni­ka­tion og samar­bejde med kolle­gerne og kolle­gaen med over­ord­net ansvar.

 

MOBNING OG CHIKANE

Mobnin­gen og chika­nen bestod blandt andet i, at kvin­den blev tiltalt ved et andet navn end sit fornavn, og at hun blev igno­re­ret i time­vis under sine vagter — den over­ord­nede kollega undgik at tale med hende, herun­der at sige godmor­gen og farvel og undgik at samar­bejde med hende, og denne adfærd bredte sig senere til flere side­ord­nede kolle­ger. Hun ople­vede at blive efter­ladt alene om arbej­det og forholdt væsent­lige oplys­nin­ger til brug arbej­dets udfø­relse.

Heru­d­over kan nævnes episo­der som at hun blev råbt og skre­get ad, at hun blev fløjtet efter som en hund, at hun fik kastet en bog efter sig, at hun blev slet­tet af en fælles mail­li­ste, at hun blev slet­tet som delta­ger i et møde, at hun var udsat for rygte­dan­nelse, at hun blev nega­tivt forskel­s­be­hand­let i rela­tion til bytning af vagter, opnå­else af fridage og gene­rel tilret­te­læg­gelse af de konkrete arbejds­for­hold.

Kvin­den følte sig tilta­gende psykisk bela­stet af arbejds­for­hol­dene og den behand­ling, som hun blev udsat for og blev til sidst syge­meldt, da hun ikke længere var i stand til at møde op på arbej­det.

En efter­føl­gende medar­bej­der­til­freds­heds­un­der­sø­gelse viste, at der var mobning, mang­lende respekt og dårlig kemi mellem medar­bej­derne, at der var mang­lende opbak­ning og respekt fra nærme­ste leder, og at afta­ler ikke blev over­holdt.

Kvin­den star­tede i et behand­lings­for­løb hos en psyko­log, som i en udta­lelse vurde­rede, at kvin­den var trau­ma­ti­se­ret efter længere tids bela­stende psyki­ske arbejds­for­hold.

Kvin­dens læge anmeldte en arbejds­be­tin­get lidelse til Arbejds­ska­desty­rel­sen.

Hendes helbreds­for­hold blev nærmere belyst i en psyki­a­trisk speci­al­læ­ge­er­klæ­ring, hvori det om kvin­dens psyki­ske helbredstil­stand blev vurde­ret: alt sammen en følge af, hvad der ser ud som svær mobning og util­freds­stil­lende arbejds­for­hold.

Både Arbejds­ska­desty­rel­sen og Anke­sty­rel­sen afvi­ste at aner­kende kvin­dens sygdom som en arbejds­skade, herun­der at der var grund­lag for at fore­lægge sagen for Erhvervs­syg­doms­ud­val­get, som er det udvalg, der har kompe­ten­cen til at indstille en sag som denne til aner­ken­delse.

HK Danmark udtog heref­ter som manda­tar for kvin­den stæv­ning mod Anke­sty­rel­sen.

Som led i rets­sa­gen blev sagens læge­lige spørgs­mål fore­lagt for Retslæ­ge­rå­det.

Retslæ­ge­rå­det vurde­rede, at der var tale om diag­no­sen depres­sion, og om årsa­gen hertil svarede Retslæ­ge­rå­det: Det er sand­syn­ligt, at hændel­serne på arbej­det har været af betyd­ning for udvik­lin­gen af sagsø­gers tilstand. Det er ikke på det fore­lig­gende muligt for Retslæ­ge­rå­det at fore­tage en gradu­e­ring af sand­syn­lig­he­den, idet latente sygdomsan­læg med stor sand­syn­lig­hed også har haft betyd­ning for tilstan­den. Andre forhold kan også have haft betyd­ning. Der er tale om et tilstands­bil­lede, hvor årsags­for­hol­dene og deres indbyr­des betyd­ning ikke lader sig enty­digt defi­nere.

Supple­rende udtalte Retslæ­ge­rå­det, at kvin­den ikke havde haft symp­to­mer på depres­sion før den arbejds­mæs­sige belast­ning og endvi­dere, at den arbejds­mæs­sige belast­ning må forven­tes at have bidra­get med mere end 50% til udløs­nin­gen af sagsø­gers depres­sion.

På baggrund af Retslæ­ge­rå­dets besva­relse genop­tog Anke­sty­rel­sen sagen og hjem­vi­ste den til ny behand­ling i Arbejds­ska­desty­rel­sen og fore­læg­gelse for Erhvervs­syg­doms­ud­val­get.

Erhvervs­syg­doms­ud­val­get vurde­rede, at kvin­dens sygdom i form af en depres­sion i over­ve­jende grad var forår­sa­get af hendes arbejde og et enigt udvalg indstil­lede derfor sagen til aner­ken­delse efter arbejds­ska­desik­rings­lo­vens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

Begrun­del­sen for Erhvervs­syg­doms­ud­val­gets vurde­ring var, at kvin­den på sit arbejde var udsat for mobning og chikane fra kolle­ger og chef. Udval­get har lagt vægt på, at du var udsat for chikane og mobning speci­elt fra kolle­gaen X, som kaldte dig øgenavne, undgik dig og ikke ville samar­bejde med dig. Deru­d­over var du udsat for chikane og mobning fra øvrige kolle­ger, der tilba­ge­holdt oplys­nin­ger, som du skulle bruge i dit arbejde. Udval­get har desu­den lagt vægt på, at du ikke fik støtte og opbak­ning fra din chef, da du henvendte dig for at få løst proble­merne, og chefen chika­ne­rede dig ved at råbe og skælde dig ud offent­ligt.

Udval­get lagde endvi­dere vægt på, at samar­bejde var yderst vigtigt i din jobfunk­tion blandt andet i forbin­delse med over­le­ve­ring ved vagtskifte og at tilba­ge­hol­del­sen af oplys­nin­ger besvær­lig­gjorde udfø­rel­sen af dine arbejds­funk­tio­ner.

Heru­d­over lagde udval­get vægt på, at der er tids­mæs­sig sammen­hæng mellem din udsæt­telse for chikane og mobning … og udvik­lin­gen af dine psyki­ske gener ….

Arbejds­ska­desty­rel­sen traf heref­ter afgø­relse om aner­ken­delse af kvin­dens depres­sion med henvis­ning til Erhvervs­syg­doms­ud­val­gets indstil­ling.

 

KOMMENTARER

Sagen er endnu et eksem­pel på, at aner­ken­delse af en sygdom som en erhvervs­syg­dom efter reglen i arbejds­ska­desik­rings­lo­vens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led[1], beror på en helt konkret vurde­ring af den enkelte sag. Må det i over­ve­jende grad anta­ges, at sygdom­men i det enkelte tilfælde er forår­sa­get af de arbejds­mæs­sige belast­nin­ger, skal sygdom­men aner­ken­des.

At der kan være andre mulige årsa­ger til sygdom­mens opståen, for psyki­ske sygdom­mes vedkom­mende eksem­pel­vis indi­vi­du­elle dispo­si­tio­ner og psykisk sårbar­hed, udeluk­ker ikke aner­ken­delse.

Sagen er desu­den endnu et eksem­pel på, at der stadig er sager, som bør fore­læg­ges for Erhvervs­syg­doms­ud­val­get, men som ikke bliver det.

Even­tu­elle henven­del­ser om sagen kan ske til advo­kat Birgitte Filten­borg, som førte sagen for HK Danmark.

På vores side om erhvervs­syg­domme kan du læse mere om vores arbejde med denne type sager.


[1] ”…hvis det godt­gø­res, at sygdom­men … må anses for udeluk­kende eller i over­ve­jende grad at være forår­sa­get af arbej­dets særlige art”.

Advokat Birgitte Filtenborg

Birgitte Filtenborg

Advokat

Direkte: +45 3367 6773