Klient sikret yderligere erstatning på ca. 1,5 mio. kr.

Højeste­ret slår i prin­ci­piel dom fast, at der er krav på erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab, selvom skade­lidte inden­for få måne­der efter afgø­rel­ses­tids­punk­tet på grund af alder ville være holdt op med at arbejde. Det gælder også, selvom patientska­de­myn­dig­he­derne havde tilkendt erstat­ning for tabt arbejds­fortje­ne­ste frem til det formodede pension­s­tids­punkt.

Med Højeste­rets­dom afsagt den 11. marts 2016 er både by- og lands­ret­tens domme blev ændret til fordel for patien­ten. Samti­dig er patientska­de­myn­dig­he­der­nes afgø­rel­ser om afslag på erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab blevet tilsi­de­sat. Den nu 69-årige mand kan med dommen se frem til at modtage en yder­li­gere erstat­ning på cirka 1,5 mio. kr. Advo­kat Karsten Høj fra Elmer & Part­nere over­tog sagen i Højeste­ret.

Fakti­ske omstæn­dig­he­der
I de tidli­gere instan­ser var der givet afslag på erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab, fordi patien­ten med den alle­rede tilkendte erstat­ning havde fået fuld erstat­ning for det tab af arbejds­ind­tæg­ter, som han havde lidt som følge af patientska­den frem til det tids­punkt, hvor man lagde til grund, at han ville være holdt op med at arbejde.

Manden fik under en kikkertun­der­sø­gelse i somme­ren 2009 ved et hænde­ligt uheld perfo­re­ret spise­rø­ret. Det gav ham store fysi­ske og psyki­ske følge­virk­nin­ger. Disse blev aner­kendt som erstat­nings­be­ret­ti­gende efter patient­for­sik­rings­ord­nin­gen. Manden var 62 år, da uhel­det indtraf. Han var forud for skaden i fuldt arbejde som lage­ras­si­stent. Han blev syge­meldt og senere afske­di­get med fuld­løn frem til august 2010. Efter kortva­rig arbejds­af­kla­ring i kommu­nen over­gik han i april 2011 som 64-årig til efter­løn og blev folke­pen­sio­nist i novem­ber 2011.

I septem­ber 2011 — altså 2 måne­der før formodet pension­s­tids­punkt — tilkendte Patien­ter­stat­nin­gen ham erstat­ning for tabt arbejds­fortje­ne­ste fra lønop­hør 1. septem­ber 2010 og til novem­ber 2011. Samti­dig gav de afslag på erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab. Denne afgø­relse tilt­rå­dte Anke­næv­net for Patien­ter­stat­nin­gen. Under rets­sa­gen vurde­rede Arbejds­ska­desty­rel­sen, at der senest ved hans over­gang til efter­løn i april 2011 var grund­lag for at fast­sætte erhverv­sev­ne­ta­bet til 75 %.

Resul­tat i Højeste­ret
Højeste­ret finder det bevist, at det var muligt, at fast­sætte mandens erhverv­sev­ne­tab, som udgjorde 75 %, da Patien­ter­stat­nin­gen traf afgø­relse i septem­ber 2011. Det gør ingen forskel, at manden på det tids­punkt måske kun ville have haft 2 måne­der tilbage på arbejds­mar­ke­det, hvis patientska­den ikke var sket.

Elmer & Part­ne­res kommen­ta­rer
Når skærings­tids­punk­tet mellem tabt arbejds­fortje­ne­ste og erhverv­sev­ne­tab er indt­rådt inden indtægts­op­hør, er der ikke i erstat­nings­ansvars­lo­ven hjem­mel til ikke at tilkende erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab. Man kan ikke – som her – i stedet yde yder­li­gere erstat­ning for tabt arbejds­fortje­ne­ste for en frem­ti­dig peri­ode. Der er med de stan­dar­di­se­rede regler blandt andet gjort ende­ligt op med betyd­nin­gen af skade­lid­tes alder. Et andet resul­tat kræver en lovæn­dring.

Det afgø­rende bliver særligt i patientska­desa­ger, at patientska­de­myn­dig­he­derne på det tids­punkt, hvor de træf­fer afgø­relse har haft mulig­hed for at indhente de fornødne oplys­nin­ger, og at der er et forsvar­ligt grund­lag for at fast­sætte skade­lid­tes erhverv­sev­ne­tab.

Det er på det punkt, at dommen adskil­ler sig fra den dom, som Højeste­ret afsagde den 21. januar 2016. I den sag blev der først anmeldt krav om erstat­ning efter, at patien­ten var død, og derfor fandt Højeste­ret, at det var korrekt, at der var ydet erstat­ning for tabt arbejds­fortje­ne­ste til døds­tids­punk­tet og givet afslag på erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab.

Som begrun­del­sen er formu­le­ret i dommen fra den 11. marts 2016, er det nærlig­gende, at skærings­tids­punk­tet mellem de to erstat­nings­po­ster er det fakti­ske afgø­rel­ses­tids­punkt og ikke et tidli­gere muligt tids­punkt. Men Højeste­ret udta­ler sig ikke enty­digt om den problem­stil­ling. Advo­kat Karsten Høj har en anden patientska­desag om en situ­a­tion, hvor Patien­ter­stat­nin­gen i første omgang træf­fer en forkert afgø­relse om aner­ken­delse af patientskade, der efter klage, blev ændret af Anke­næv­net. I mellem­ti­den var patien­ten død af den forsin­kede behand­ling for kræft. Højeste­ret behand­ler den sag den 8. novem­ber 2016.

Hele dommen kan læses her

Kontakt
Spørgs­mål til dommen kan rettes til advo­kat Karsten Høj, der har ført sagen. Læs også mere om patientska­de­er­stat­ning, samt vores sager om personskade i øvrigt.

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785