Retten på Frederiksberg har ved dom af 21. november 2022 pålagt et forsikringsselskab at udbetale forsikringserstatning til leasingtageren for værdien af leaset IT-udstyr, som blev stjålet under et indbrud begået i 2020.
Sagen kort
Det stjålne IT-udstyr var leaset af en e-sportvirksomhed. Ifølge leasingaftalens generelle betingelser havde leasingselskabet ejendomsretten til udstyret, og som leasingtager bar e-sportvirksomheden risikoen for udstyrets undergang i leasingperioden. Efter indgåelsen af leasingaftalen aftalte parterne imidlertid, at e-sportvirksomheden skulle overtage udstyret ved leasingaftalens udløb mod betaling af restværdien. IT-udstyret blev imidlertid stjålet, inden leasingaftalen udløb og dermed inden leasingtager havde fået ejendomsret til udstyret.
Det stjålne IT-udstyr var omfattet af en løsøreforsikring med nyværdidækning, som forsikringsselskabets assurandør havde anbefalet e-sportvirksomheden at tegne for at afdække sin risiko for, at udstyret skulle blive stjålet eller gå tabt på anden vis i leasingperioden. Assurandøren baserede sin rådgivning på en gennemgang af leasingaftalen og den efterfølgende aftale om, at e-sportvirksomheden skulle overtage IT-udstyret ved udløbet af leasingaftalen.
Efter tyveriet anmeldte e-sportvirksomheden skaden til forsikringsselskabet og rejste krav om forsikringserstatning for værdien af det stjålne leasede udstyr. Forsikringsselskabet afviste imidlertid kravet med henvisning til, at e-sportvirksomhedens interesse ikke var sikret af løsøreforsikringen, eftersom virksomheden ikke ejede udstyret på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden. Endvidere henviste forsikringsselskabet til, at udbetaling af forsikringserstatning til e-sportvirksomheden som leasingtager ville være i strid med retspraksis og med bestemmelserne i FAL §§ 35, 39, 54, stk. 1, 1. pkt., og 57, stk. 1.
Løsøreforsikringen dækkede virksomhedens interesse i det leasede udstyr, og forsikringsselskabet er derfor bundet af tilsagnet.
Rettens begrundelse og resultat
Efter sin gennemgang af sagen fandt retten, at assurandøren havde været bemyndiget til at give e-sportvirksomheden tilsagn om, at løsøreforsikringen dækkede virksomhedens interesse i det leasede udstyr, og at forsikringsselskabet derfor var bundet af tilsagnet. Videre lagde retten vægt på, at e-sportvirksomheden bar risikoen for udstyrets undergang i leasingperioden, og at e-sportvirksomheden og leasingselskabet havde aftalt, at virksomheden skulle overtage udstyret ved udløbet af leasingaftalen. E-sportvirksomheden derfor havde en selvstændig interesse i at forsikre udstyrets værdi.
I tilslutning hertil bemærkede byretten, at det var uden betydning, om e-sportvirksomheden på tidspunktet for forsikringsaftalens indgåelse eller på tidspunktet for tyveriet formelt var ejer af udstyret.
Da bestemmelserne i FAL §§ 35, 39, 54, stk. 1, 1. pkt., og 57, stk. 1 ikke førte til nogen anden vurdering, fandt byretten, at e-sportvirksomheden var berettiget til forsikringserstatning for det stjålne leasede IT-udstyr. Forsikringsselskabet var derfor forpligtet til at betale e-sportvirksomheden erstatning svarende til udstyrets værdi på tidspunktet for tyveriet.
Elmers bemærkninger
Dommen viser, at man som leasingtager – i visse tilfælde – kan have en sådan økonomisk interesse i de leasede genstande, at man i egen interesse kan tegne forsikring og opnå ret til forsikringserstatning, selvom man (endnu) ikke er ejer af genstandene.
Endvidere viser dommen, at et forsikringsselskab bliver forpligtet af den rådgivning og de tilsagn, som assurandøren giver i forbindelse med forsikringens tegning, hvis assurandøren har handlet inden for sin bemyndigelse.
Byretssagen blev ført af advokat Gert Willerslev.
Dommen er anket til Østre Landsret, hvor sagen føres af advokat Medea Solevad Plesner.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev