fbpx

Har du som højtuddannet tabt din erhvervsevne, hvis du kan arbejde som ufaglært?

Skrevet af Gert Willerslev og Christian Skovgaard 18-08-2020

Erhvervsforsikringer

Ankenævnet for Forsikring har den 30. juni 2020 afsagt fire principielle kendelser om, hvilke typer af jobs et pensionsforsikringsselskab kan lade indgå i vurderingen, når selskabet skal afgøre, om kunden ikke længere er i stand til at arbejde mere end halvdelen af normal tid.

Problemstillingen udspringer af, at et større selskab stiller det som betingelse for dækning, at forsikringstageren ikke længere er i stand til at arbejde mere end 50 procent af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer.

Det grundlæggende spørgsmål er, hvilken type arbejde man som forsikringstager med nedsat erhvervsevne skal kunne arbejde med for at være berettiget til dækning. Sat på spidsen, kan bestemmelsen så føre til, at en læge eller pilot, der ikke kan varetage sit tidligere arbejde, men godt kan feje blade eller gøre rent i mere end halv tid, ikke har krav på dækning?

Kendelserne viser, at en højtuddannet som udgangspunkt ikke skal sammenlignes med en person, som udfører arbejde uden brug af nævneværdige uddannelsesmæssige kompetencer og uden nævneværdigt ansvar for egen arbejdsplanlægning, når den generelle erhvervsevne skal vurderes.

 

Kendelserne

Ankenævnet udtalte fælles for de fire sager, at der ved begrebet “erhvervsevnetab” i erstatningsansvarslovens § 5 og arbejdsskadesikringslovens § 17 forstås nedsættelse af pågældendes evne til “at skaffe sig indtægt ved arbejde”.

Nævnet udtalte desuden, at der i selskabets betingelser ikke var tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at begrebet “erhvervsevnetab” skulle forstås som andet end en nedsættelse af sikredes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, som er den sædvanlige forståelse heraf.

Nævnet bemærkede, at hvis selskabet måtte ønske at gennemføre en ændring af forsikringsproduktets grundlæggende karakter, måtte selskabet sikre sig, at det nye vurderingskriterium fremgår klart og tydeligt af aftalegrundlaget.

 

  • Kendelse 94.278

Ankenævnet udtalte, at klageren med uddannelser som dæksofficer og kaptajn og tidligere beskæftigelse i en lederstilling som kaptajn ikke med rimelighed kan sammenlignes med personer, som udfører arbejde uden brug af nævneværdige, uddannelsesmæssige kompetencer og uden nævneværdigt ansvar for egen arbejdsplanlægning.

 

  • Kendelse 93.914

Ankenævnet udtalte, at klageren med en længerevarende boglig uddannelse som journalist og tidligere beskæftigelse inden for samme fag – hvor det normalt forudsættes, at man i betydeligt omfang læser og benytter pc som led i sit arbejde – ikke med rimelighed kan sammenlignes med personer, som eksempelvis primært udfører manuelt fysisk eller håndværksmæssigt arbejde eller personer, som udfører ufaglærte jobs.

 

  • Kendelse 93.795

Ankenævnet udtalte, at klageren med en videregående uddannelse som ingeniør og en diplomuddannelse i ledelse og tidligere beskæftigelse i en lederstilling ikke med rimelighed kan sammenlignes med personer, som udfører arbejde uden brug af nævneværdige uddannelsesmæssige kompetencer og uden nævneværdigt ansvar for egen arbejdsplanlægning.

 

  • Kendelse 94.715

Ankenævnet udtalte, at klageren med en samfundsfaglig universitetsuddannelse som cand.scient.pol. og tidligere beskæftigelse i en krævende HR‐lederstilling i en stor virksomhed ikke med rimelighed kan sammenlignes med personer, der udfører arbejde uden brug af nævneværdige uddannelsesmæssige kompetencer og uden nævneværdigt ansvar for egen arbejdsplanlægning.

 

Det betyder…

Efter vores opfattelse betyder kendelserne, at pensionsselskabet ikke i samme omfang som tidligere kan lade antallet af mulige arbejdstimer være udslagsgivende for retten til dækning. Selskabet må forholde sig mere aktivt til, hvad det er for en beskæftigelse, kunden kan varetage.

Ankenævnet italesætter herved det rimelige i, at en forsikring mod tab af erhvervsevne i høj grad beror på økonomiske betragtninger, og at der i tilfælde af, at en kunde kan arbejde mere end halv tid, skal tages højde for, om kunden også kan tjene mere end halvdelen af, hvad man almindeligvis ville tjene under hensyn til uddannelse alder osv.

Kendelserne viser dog også, at vurderingen af erhvervsevnetabet stadig er konkret og under hensyn til flere momenter – herunder hvad forsikringstageren må antages at kunne oppebære i anden beskæftigelse.

Dette er ganske naturligt og udtryk for en almindelig tabsbegrænsningspligt, når betingelserne og selskaberne stiller krav herom. Omvendt kan de konkrete betingelsers formulering efterlade rum for fortolkning, der kan føre til urimelige resultater og give kunden indtryk af, at de har haft en falsk tryghed i forsikringen, der ikke dækker, når de har brug for den.

Det er derfor både fornuftigt og rigtigt, når Ankenævnet for Forsikring kommer anvendelsen af betingelserne nærmere.

 

Kontakt

Spørgs­mål til sagerne eller til forsik­rings­dæk­ning ved tab af erhvervsevne gene­relt kan rettes til advo­kat Gert Willerslev, der førte sagen i kendelse nr. 94.715.

 

Gert Willerslev

Partner

Læs også om