FORVENTES DET, AT SYGDOMSRAMTE LÆGER SELV OPDAGER FEJL?

I en sag om forsin­ket diag­no­sti­ce­ring er en nu afdød læge blevet mødt med syns­punk­tet om, at han selv burde have været bevidst om de fejl, der var rela­te­ret til hans behand­lings­for­løb. Manden fik afslag på erstat­ning i Patien­ter­stat­nin­gen, men Anke­næv­net ændrede i sin afgø­relse sagens resul­tat, såle­des at boet efter den nu afdøde læge har ret til erstat­ning for forsin­ket diag­no­sti­ce­ring og deraf følgende død. Den efter­le­vende ægte­fælle har nu fået udbe­talt en samlet erstat­ning på over 2 mio. kr.

 

SAGENS FORLØB

Tilbage i 2011 ønskede den tidli­gere læge en urolo­gisk vurde­ring af den ærte­store knude, som han havde konsta­te­ret 7–8cm oppe på penis­skaf­tet. Han ønskede en under­sø­gelse, der kunne forklare hvad årsa­gen kunne være — herun­der om der var behov for udred­ning ved biopsi.

Ved en under­sø­gelse i juli 2011 blev det af den under­sø­gende urolog vurde­ret, at der kunne være tale om arvævs­dan­nelse efter tidli­gere kirur­gisk indgreb. Den behand­lende læge undlod at henvise til yder­li­gere udred­ning, og det blev aftalt, at manden selv skulle henvende sig efter sin plan­lagte ferie.

 

EN SENERE KONSTATERET TUMOR

Han henvendte sig imid­ler­tid først i januar 2012, da han havde fået tilta­gende gener. På det tids­punkt var knuden vokset til dobbelt stør­relse, og efter hurtig udred­ning blev det konsta­te­ret, at der var tale om en kræft­tu­mor med metast­a­ser til lymfeknu­der i lyske og områ­det bag bughin­den.

Diag­no­se­for­sin­kel­sen blev anmeldt til Patien­ter­stat­nin­gen, som under sagens behand­ling indhen­tede udta­lelse fra læge­kon­su­lent.

Læge­kon­su­len­ten udtalte, at der alle­rede i juli 2011 kunne konsta­te­res en tumor, og at manden burde være henvist til yder­li­gere udred­ning. Samti­dig konklu­de­rede læge­kon­su­len­ten, at forsin­kel­sen over­ve­jende måtte tilskri­ves lægens egen mang­lende genhen­ven­delse efter sin ferie.

 

PATIENTERSTATNINGEN: IKKE EN ERSTATNINGSBERETTIGENDE PATIENTSKADE

Under Patien­ter­stat­nin­gens behand­ling af sagen afgik lægen ved døden som følge af sin kræft­syg­dom i novem­ber 2013.

Patien­ter­stat­nin­gen traf efter­føl­gende afgø­relse og afvi­ste, at manden var påført en erstat­nings­be­ret­ti­gende patientskade. Patien­ter­stat­nin­gen begrun­dede blandt andet resul­ta­tet med, at manden selv burde have genhen­vendt sig efter sin ferie, da han var læge og derfor burde være bekendt med risi­koen ved mang­lende genhen­ven­delse.

I septem­ber 2015 påkla­gede vi på vegne boet for manden Patien­ter­stat­nin­gens afgø­relse.

Diag­no­se­for­sin­kel­sen skyld­tes efter vores opfat­telse ikke mandens mang­lende genhen­ven­delse eller at han selv var læge, men deri­mod at behand­lings­for­lø­bet ikke levede op til den erfarne speci­a­lists stan­dard, jf. klage- og erstat­nings­lo­vens §  20, stk. 1, nr. 1, fordi han ikke var henvist til yder­li­gere udred­ning i juli 2011.

Anke­næv­net for Patien­ter­stat­nin­gen traf afgø­relse i sagen den 13. novem­ber 2015 og ændrede Patien­ter­stat­nin­gens afgø­relse såle­des at det blev aner­kendt, at lægen var påført en erstat­nings­be­ret­ti­gende skade i form af væsent­lig forrin­get over­le­vel­ses­prog­nose og deraf følgende død.

 

IKKE GRUNDLAG FOR FRADRAG FOR EGEN SKYLD

Udover at vurdere at manden ”med over­ve­jende sand­syn­lig­hed ville have haft en væsent­lig bedre 5‑årig over­le­vel­ses­prog­nose, såfremt kræft­di­ag­no­sen var stil­let i august 2011”, anførte Anke­næv­net i sin begrun­delse, at der ikke var grund­lag for at fore­tage fradrag i erstat­nin­gen for egen skyld. Anke­næv­net fandt, at manden ikke ved under­sø­gel­sen i juli 2011 var blevet infor­me­ret om, at der kunne være tale om kræft, og at der var behov for hurtig udred­ning.

Det kunne derfor ikke lægges ham til last, at han ikke henvendte sig hurtigt efter sin hjem­kost fra ferie med henblik på videre udred­ning af tumoren.

 

VORES KOMMENTAR TIL SAGEN

Patien­ter­stat­nin­gen lagde i deres afgø­relse bety­de­lig vægt på, hvad manden gjorde – eller rettere undlod at gøre – ved bedøm­mel­sen af, om han var påført en erstat­nings­be­ret­ti­gende skade.

Mandens adfærd i forbin­delse med udred­nin­gen er imid­ler­tid ikke rele­vant ved bedøm­mel­sen af, hvor­vidt behand­lings­for­lø­bet har levet op til den erfarne speci­a­lists stan­dard.

Det forhold at manden selv var læge – dog med et andet speci­ale — medfø­rer ikke, at et behand­lings­for­løb, der ikke har været i over­ens­stem­melse med bedste speci­a­list­stan­dard, plud­se­lig bliver det.

Bestem­mel­sen i klage- og erstat­nings­lo­vens § 20, stk. 1, nr. 1 medfø­rer, at patien­ten har ret til erstat­ning, hvis der ikke er udført den bedst mulige under­sø­gelse eller behand­ling ud fra den medicinsk-videnskabelige indsigt og erfa­ring på undersøgelses- eller behand­lings­tids­punk­tet.

 

KONTAKT

Spørgs­mål til sagen kan rettes til advo­kat Mie Ander­sen eller advo­kat Karsten Høj, der førte sagen for patien­ten. Læs i øvrigt nærmere om erstat­ning for patientskade, samt om det arbejde vi gør inden for netop dette område.

Advokat Mie Ramsay Teit

Mie Ramsay Teit

Advokat

Direkte: +45 3367 6782

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785