Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
15.08.2016

Kan man forvente, at sygdomsramte læger selv opdager fejl i behandlingsforløbet?

Kathrine Frøkjær


I en sag om forsinket diagnosticering er en nu afdød læge blevet mødt med synspunktet om, at han selv burde have været bevidst om de fejl, der var relateret til hans behandlingsforløb. Manden fik afslag på erstatning i Patienterstatningen, men Ankenævnet ændrede i sin afgørelse sagens resultat, således at boet efter den nu afdøde læge har ret til erstatning for forsinket diagnosticering og deraf følgende død. Den efterlevende ægtefælle har nu fået udbetalt en samlet erstatning på over 2 mio. kr.


 


SAGENS FORLØB


Tilbage i 2011 ønskede den tidligere læge en urologisk vurdering af den ærtestore knude, som han havde konstateret 7-8cm oppe på penisskaftet. Han ønskede en undersøgelse, der kunne forklare hvad årsagen kunne være – herunder om der var behov for udredning ved biopsi.


Ved en undersøgelse i juli 2011 blev det af den undersøgende urolog vurderet, at der kunne være tale om arvævsdannelse efter tidligere kirurgisk indgreb. Den behandlende læge undlod at henvise til yderligere udredning, og det blev aftalt, at manden selv skulle henvende sig efter sin planlagte ferie.


 


EN SENERE KONSTATERET TUMOR


Han henvendte sig imidlertid først i januar 2012, da han havde fået tiltagende gener. På det tidspunkt var knuden vokset til dobbelt størrelse, og efter hurtig udredning blev det konstateret, at der var tale om en kræfttumor med metastaser til lymfeknuder i lyske og området bag bughinden.


Diagnoseforsinkelsen blev anmeldt til Patienterstatningen, som under sagens behandling indhentede udtalelse fra lægekonsulent.


Lægekonsulenten udtalte, at der allerede i juli 2011 kunne konstateres en tumor, og at manden burde være henvist til yderligere udredning. Samtidig konkluderede lægekonsulenten, at forsinkelsen overvejende måtte tilskrives lægens egen manglende genhenvendelse efter sin ferie.


 


PATIENTERSTATNINGEN: IKKE EN ERSTATNINGSBERETTIGENDE PATIENTSKADE


Under Patienterstatningens behandling af sagen afgik lægen ved døden som følge af sin kræftsygdom i november 2013.


Patienterstatningen traf efterfølgende afgørelse og afviste, at manden var påført en erstatningsberettigende patientskade. Patienterstatningen begrundede blandt andet resultatet med, at manden selv burde have genhenvendt sig efter sin ferie, da han var læge og derfor burde være bekendt med risikoen ved manglende genhenvendelse.


I september 2015 påklagede vi på vegne boet for manden Patienterstatningens afgørelse.


Diagnoseforsinkelsen skyldtes efter vores opfattelse ikke mandens manglende genhenvendelse eller at han selv var læge, men derimod at behandlingsforløbet ikke levede op til den erfarne specialists standard, jf. klage- og erstatningslovens §  20, stk. 1, nr. 1, fordi han ikke var henvist til yderligere udredning i juli 2011.


Ankenævnet for Patienterstatningen traf afgørelse i sagen den 13. november 2015 og ændrede Patienterstatningens afgørelse således at det blev anerkendt, at lægen var påført en erstatningsberettigende skade i form af væsentlig forringet overlevelsesprognose og deraf følgende død.


 


IKKE GRUNDLAG FOR FRADRAG FOR EGEN SKYLD


Udover at vurdere at manden ”med overvejende sandsynlighed ville have haft en væsentlig bedre 5-årig overlevelsesprognose, såfremt kræftdiagnosen var stillet i august 2011”, anførte Ankenævnet i sin begrundelse, at der ikke var grundlag for at foretage fradrag i erstatningen for egen skyld. Ankenævnet fandt, at manden ikke ved undersøgelsen i juli 2011 var blevet informeret om, at der kunne være tale om kræft, og at der var behov for hurtig udredning.


Det kunne derfor ikke lægges ham til last, at han ikke henvendte sig hurtigt efter sin hjemkost fra ferie med henblik på videre udredning af tumoren.


 


VORES KOMMENTAR TIL SAGEN


Patienterstatningen lagde i deres afgørelse betydelig vægt på, hvad manden gjorde – eller rettere undlod at gøre – ved bedømmelsen af, om han var påført en erstatningsberettigende skade.


Mandens adfærd i forbindelse med udredningen er imidlertid ikke relevant ved bedømmelsen af, hvorvidt behandlingsforløbet har levet op til den erfarne specialists standard.


Det forhold at manden selv var læge – dog med et andet speciale – medfører ikke, at et behandlingsforløb, der ikke har været i overensstemmelse med bedste specialiststandard, pludselig bliver det.


Bestemmelsen i klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1 medfører, at patienten har ret til erstatning, hvis der ikke er udført den bedst mulige undersøgelse eller behandling ud fra den medicinsk-videnskabelige indsigt og erfaring på undersøgelses- eller behandlingstidspunktet.


 


KONTAKT


Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Mie Andersen eller advokat Karsten Høj, der førte sagen for patienten. Læs i øvrigt nærmere om erstatning for patientskade, samt om det arbejde vi gør inden for netop dette område.


Flere nyheder
Om os