fbpx

Vestre Landsret underkender Ankestyrelsen i sag om varigt mén

Skrevet af Søren Kjær Jensen, advokat og partner 07-07-2020

Vestre Landsret har i dom af 1. juli 2020 dømt Ankestyrelsen til at anerkende, at en arbejdsskade berettigede til godtgørelse for varigt mén med 5%; og at Ankestyrelsen dermed ikke havde bevist, at den skadelidtes ryggener skyldtes degenerative forhold.

 

Ankestyrelsens afgørelse

Ankestyrelsen havde i sin afgørelse lagt vægt på at, ”… langt den overvejende del af dine lænderygggener med overvejende sandsynlighed er en følge af dine forudbestående lænderyggener …” og i en senere afgørelse uddybende anført, at de samlede ryggener, der blev takseret til 8% ” med overvejende sandsynlighed ikke kan tilskrives arbejdsskaden, men derimod […] aldersbetingede degenerative forandringer, […] der har udviklet sig uafhængigt af arbejdsskaden.” og at disse degenerative forandringer ”ud fra en lægelig vurdering udgør […] skønsmæssigt ¾ af [de] samlede lænderyggener.”

Derudover lagde Ankestyrelsen vægt på, at den skadelidte efter en tidligere indtrådt arbejdsskade nogle år før, havde fået tilkendt 8% varigt mén for dels nakkegener og dels lænderyggener, og at dette måtte indebære at han allerede var blevet kompenseret med 4% for lænderyggener, uanset at disse tidligere konstaterede og kompenserede lænderyggener ifølge skadeldite var forsvundet, og at han ikke havde haft lænderyggener i flere år før den aktuelle tilskadekomst.

 

Retssagen og spørgsmål til Retslægerådet

Teknisk Landsforbund anlagde herefter sag an mod Ankestyrelsen, og der blev stillet spørgsmål til Retslægerådet, som bla. svarede, at lænderygsmerteme […] stammer fra hændelsen […] samt sagsøgers degenerative forandringer.”

Det fremgik endvidere af Retslægerådets svar, at Retslægerådet havde henvist, til at egen læge i journalnotat 2 måneder efter ulykken havde anført, at skadelidte havde ”været hos kiropraktor talrige gange gennem det sidste halve år.”

Denne oplysning var imidlertid forkert. Skadelidte havde ikke været til kiropraktor i de seneste år før skaden.

 

Afgørelsen

Byretten frifandt Ankestyrelsen.

Landsretten omgjorde byrettens afgørelse og vurderede, at Ankestyrelsen ikke havde været ”berettiget til som sket at nedsætte méngraden som følge af forudbestående ryggener.”, men fandt dog, at méngodtgørelsen skulle nedsættes med den procentsats, som skadelidte efter den tidligere arbejdsskade var kompenseret med, uanset om ”generne har været ophørt i en længere periode.”

Størrelsen af disse ved en tidligere anerkendt arbejdsskade opståede lænderyggener – der indgik i en tidligere samlet afgørelse på 8% for såvel nakke- som lænderyggener – vurderede Landsretten ”efter begrundelsen i afgørelsen” måtte udgøre 3%, og dermed skulle Ankestyrelsen anerkende at de resterende 5% skulle henføres til arbejdsskaden.

På trods af at skadelidte måtte ophøre med at arbejde en periode efter skaden, har han fået afslag på erhvervsevnetabserstatning, ligeledes med henvisning til, at langt den overvejende del af ryggener skyldes degenerative forandringer, hvorfor der i mellemtiden også er anlagt retssag herom.

Denne retssag – hvis hovedforhandling er berammet til december 2020 – forventes efter den netop afsagte dom at blive ændret

 

Kommentar

Dommen er efter vores opfattelse af stor betydning i forhold til de ofte forekommende diskussioner om årsagssammenhæng og bevisbyrde, når den skadelidte har en forudbestående disposition; herunder udtrykt som ”sårbarhedprincippet” eller at ”tage skadelidte som denne er.”, hvilket ofte viser sig i sager med ”degenerative forandringer.”

Det er således vores opfattelse, at et udsagn fra Retslægerådet som i nærværende sag: ”lænderygsmerteme stammer fra hændelsen samt sagsøgers degenerative forandringer.” må forstås som udtryk for en kombination af årsager, og ikke kan bruges som bevis for, at generne/ménet skyldes andet end hændelsen.

Det er vores opfattelse, at der i sådanne tilfælde skal ske kompensation, medmindre det sandsynliggøres, at lænderygsmerterne ville være opstået uafhængigt af skaden.

Du kan læse byretsdommen her

Du kan læse landsretsdommen her

Sagen er ført af Søren Kjær Jensen på vegne af Teknisk Landsforbund for medlemmet.

 

 

Søren Kjær Jensen

Partner

Læs også om