Krav på erstatning efter færdselsuheld var ikke forældet

Østre Lands­ret har i dom 15. april 2015 taget prin­ci­piel stil­ling til anven­delse af de særlige foræl­del­ses­reg­ler i forsik­rings­af­ta­le­lovens § 29. Disse regler, der på væsent­lige punk­ter fravi­ger de almin­de­lige foræl­del­ses­reg­ler, finder også anven­delse i sager, hvor et ansvars­for­sik­rings­sel­skab efter en lov er direkte ansvar­lig over­for den skade­lidte. Det gælder særligt i sager om erstat­ning for personskade efter færds­elsuheld men også, når skaden er forvoldt af hunde, heste m.fl. Dommen har derfor gene­rel og væsent­lig betyd­ning.

Den konkrete sag:
Færds­elsuhel­det skete den 24. august 2009. Den 5. juli 2011 bad skade­lidte via advo­ka­ten modpar­tens forsik­rings­sel­skab om at aner­kende erstat­nings­plig­ten, og der blev taget forbe­hold for at gøre almin­de­lige krav gældende. Der blev ikke, selvom der jo var gået næsten 2 år siden ulyk­ken, opgjort noget krav. Forsik­rings­sel­ska­bet aner­kendte erstat­nings­plig­ten og bad samti­dig advo­ka­ten frem­sende lægejour­na­ler, årsop­gø­rel­ser, indtægts­op­lys­nin­ger og oplys­nin­ger fra den kommu­nale syge­dag­pen­ge­sag. Disse oplys­nin­ger blev ad flere omgange sendt; forsat uden opgø­relse af noget krav. I sidste omgang bad selska­bet om kopi af skade­lid­tes jour­nal fra egen læge. Af forskel­lige grunde blev den først sendt 9 måne­der efter og på et tids­punkt, hvor der nu var gået mere end 3 år fra skadens indtræ­den (og dermed efter udløb af den almin­de­lige foræl­del­ses­frist på 3 år regnet fra skade­tids­punk­tet). Forsik­rings­sel­ska­bet, Trafik, afslut­tede heref­ter sagen med den begrun­delse, at even­tu­elle erstat­nings­krav var foræl­dede.

Reglerne:
Efter de almin­de­lige regler i foræl­del­ses­lo­ven fra 2008 afbry­des foræl­del­ses­fri­sten på 3 år enten ved aner­ken­delse eller ved at anlægge rets­sag. Man kan også fore­lø­bigt afbryde foræl­del­ses­fri­sten ved f.eks. at indlede forhand­ling om erstat­nings­kra­vets stør­relse (§ 21, stk. 5). Det følger imid­ler­tid af forsik­rings­af­ta­le­lovens § 29, stk. 5, 1. pkt., at hvis en skade er anmeldt til et forsik­rings­sel­skab inden udlø­bet af foræl­del­ses­fri­sten, så indtræ­der foræl­delse af det krav, som skaden gav anled­ning til, tidligst 1 år efter forsik­rings­sel­ska­bets meddel­else om, at det helt eller delvist afvi­ser kravet. Dvs. at anmel­delse af ”kravet” udgør en fore­lø­big afbry­delse af fristen.

Uanset bestem­mel­sen i forsik­rings­af­ta­le­lovens § 29, stk. 5, 1. pkt., gælder der efter samme bestem­mel­ses 2. pkt. dog en abso­lut foræl­del­ses­frist på 3 år fra det tids­punkt, hvor forsik­rings­sel­ska­bet aner­kendte, at der forelå en dæknings­be­ret­ti­get skade, men hvor skade­lidte blev anmo­det om yder­li­gere oplys­nin­ger med henblik på opgø­relse af kravets stør­relse.

Dommen:
Retten i Glostrup fandt kravene foræl­dede med den begrun­delse, at skade­lidte blot havde forbe­holdt sig erstat­nings­krav og ikke havde frem­sat noget egent­ligt krav, hvor­for krav var foræl­det 3 år efter skadens indtræ­den.

En enig Østre Lands­ret fandt hver­ken, at krav på erstat­ning var foræl­det efter forsik­rings­af­ta­le­loven § 29, stk. 5, 1. eller 2. pkt. Da rets­sag blev anlagt mindre end 1 år efter, at Trafik gjorde foræl­delse gældende og dermed afvi­ste krav, var det ikke foræl­det efter 1. pkt. Da der endvi­dere blev anlagt rets­sag mindre end 3 år efter, at Trafik første gang bad om oplys­nin­ger den 5. juli 2011, var krav heller ikke være foræl­det efter 2. pkt.

Elmer & Part­ne­res kommen­ta­rer:
Skade­lid­tes advo­kat (en anden end Karsten Høj, der førte sagen i lands­ret­ten) burde selv­føl­ge­lig have undgået, at forsik­rings­sel­ska­bet fik mulig­hed for at gøre foræl­delse gældende. Når det nu skete, er det meget glæde­ligt, at Østre Lands­ret så klart med henvis­ning til de meget præcise forar­bej­der til særreg­lerne i forsik­rings­af­ta­le­loven § 29 om foræl­delse vælger at tage stil­ling til både 1. og 2. punk­tum i bestem­mel­sen. Det frem­hæ­ves i begrun­del­sen, at disse bestem­mel­ser ”…er indført med henblik på at skabe en særlig nem adgang til afbry­delse af foræl­delse ved krav mod forsik­rings­sel­ska­ber i anled­ning af skader, og bestem­mel­serne skal ses i lyset af, at det ikke er hensigts­mæs­sigt
at forsik­rings­ta­gere og sikrede skal være opmærk­somme på, at der kan indtræde foræl­delse efter reglerne i foræl­del­ses­lo­ven, mens en sag er under behand­ling i et forsik­rings­sel­skab”.

Det, der kan undre, er, hvor­dan Retten i Glostrup nåede frem til det modsatte resul­tat.

Henven­delse om dommen kan ske til advo­kat Karsten Høj, der i lands­ret­ten førte sagen for den skade­lidte. Læs også mere om erstat­ning efter trafi­ku­lyk­ker eller besøg vores side om personskade, hvor vi har skre­vet nærmere, om det arbejde vi udfø­rer.

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785