Regeringen vil forringe arbejdsskadeerstatninger

Beskæf­ti­gel­ses­mi­ni­ster Mette Frede­rik­sen ønsker at ændre måden, hvorpå erstat­nin­ger til de hårdest ramte arbejds­ska­dede fast­sæt­tes. Erstat­nin­gerne skal være mindre end den eksi­ste­rende lov fører til. Det frem­går af det ”Kommis­so­rium for arbejds­gruppe om moder­ni­se­ring af arbejds­ska­de­om­rå­det”, som netop er frem­sendt til de af mini­ste­riet udpe­gede delta­gere.

Den umid­del­bare anled­ning er den reform af fleksjob og førtids­pen­sion, som rege­rin­gen har fore­slået, hvor­ef­ter bl.a. folk, der får fleksjob, vil få væsent­ligt mindre i løn og tilskud end i dag. Denne nedgang i indtægt vil med de eksi­ste­rende regler føre til en tilsva­rende ”forhø­jelse” af erstat­nin­gen til den arbejds­ska­dede, der på grund af arbejds­ska­den visi­te­res til fleksjob, for den arbejds­ska­dede skal jo netop stil­les som om, hun/han ikke var kommet til skade.

KOMMISORIET:
Dette ønskes ændret; idet Kommis­so­riet pålæg­ger arbejds­grup­pen at komme med ”konkrete forslag til … hvor­dan … arbejds­gi­ve­res merud­gif­ter ved arbejds­ska­der som følge af refor­men af førtids­pen­sion og fleksjob kan neut­ra­li­se­res”.

(At arbejds­gi­verne samlet set får langt færre udgif­ter til fleksjob­bere end i dag; nemlig i kraft af, at kun en lille del af de, der får fleksjob, får det som følge af en arbejds­skade, indgår altså ikke i de ”merud­gif­ter”, der skal ”neut­ra­li­se­res” — på samme måde indgår det heller ikke, at refor­men har som formål at redu­cere antal­let, der tilken­des førtids­pen­sion eller fleksjob, og at dette derfor i sig selv vil nedsætte erstat­nin­gerne bety­de­ligt).

Men opdra­get går videre end dette. Der lægges reelt op til en ændring af erstat­nings­sy­ste­met. Det frem­går nemlig bl.a., at der ikke bare skal tages hensyn til den skade­lidte, men anlæg­ges et ”samfund­s­ø­ko­no­misk perspek­tiv”, hvor der skal ses på ”sammen­hæn­gen mellem arbejds­ska­de­reg­lerne og de øvrige soci­ale ydel­ses­om­rå­der”, og arbejds­grup­pen skal herun­der se på samspil­let med ”andre soci­ale sikrings­ord­nin­ger”, og hvor­dan man kan ”elimi­nere even­tuel dobbelt­kom­pen­sa­tion”.

KONKRET BETYDNING:
Det vil betyde følgende for eksem­pel­vis en skade­lidt, der på grund af en arbejds­skade ikke kan fort­sætte som før, men hjæl­pes til et fleksjob:

Skade­lidte skal i dag have erstat­ning for det erhverv­sev­ne­tab, skaden har medført. Med de eksi­ste­rende regler vil den skade­lidte, der uden skaden ville have tjent kr. 400.000, og som med skaden i fleksjob oppe­bæ­rer en indtje­ning (løn og tilskud) på kr. 380.000, ikke modtage erstat­ning. Den samme type skade­lidte vil med fleksjo­bre­for­men kun modtage løn for det antal timer, denne arbej­der, og deru­d­over modtage et mindre tilskud og f.eks. så oppe­bære indtje­ning (løn og tilskud) på kr. 300.000. Med de eksi­ste­rende regler vil pågæl­dende så skulle have erstat­ning svarende til 25 % og have forskel­len udbe­talt fra arbejds­ska­de­for­sik­rin­gen (det er det, der menes med ”arbejds­gi­ve­res merud­gif­ter”).

Det ønsker man altså at lave om på, og med ord som ”samfund­s­ø­ko­no­misk perspek­tiv” og sammen­hæn­gen med ”øvrige soci­ale ydel­ses­om­rå­der” lægges der klart op til, dels at de pågæl­dende ikke — længere — skal have erstat­ning for indtægts­for­skel­len, for det vil jo ifølge tanke­gan­gen bag førtidspensions- og fleksjo­bre­for­men ikke give inci­ta­ment til at arbejde mere for den skade­lidte, hvis denne skal have erstat­ning for sit tab, og dels at man vil ændre på det hidtil gældende prin­cip om, at stør­rel­sen af en social ydelse — f.eks. reva­li­de­ring­sy­delse eller pension — ikke har nogen betyd­ning for fast­sæt­tel­sen af erhverv­sev­ne­ta­bets stør­relse.

Prin­cip­pet er, at erstat­nin­gen skal vurde­res ud fra en sammen­lig­ning mellem, hvad pågæl­dende ville kunne tjene på det almin­de­lige arbejds­mar­ked med skaden, og hvad pågæl­dende ville kunne tjene uden skaden.

MÅ IKKE BLIVE DYRERE FOR SKADEVOLDER:
Enhver fore­stil­ling om, at en ”Moder­ni­se­ring af arbejds­ska­de­om­rå­det” skulle kunne inde­bære, at skade­vol­der betalte en større del af erstat­nin­gen end hidtil, umulig­gø­res for en sikker­heds skyld med ordene om, at forsla­get ikke må inde­bære ”merud­gif­ter for arbejds­gi­verne …”.

Det ligger dermed ikke inden­for udval­gets arbejde for eksem­pel at genind­føre kommu­ner­nes ret til at kræve syge­dag­penge tilba­ge­be­talt af den arbejds­gi­ver, der på ufor­svar­lig vis har været årsag til en arbejds­skade og de deraf følgende udgif­ter til bl.a. syge­dag­penge. En regel den tidli­gere rege­ring afskaf­fede i 2006.

Det ligger heller ikke inden­for mulig­he­derne at rette op på den rela­tive forrin­gelse, som den tidli­gere rege­ring gennem­førte i forå­ret 2010 (lovens § 24. stk.3), hvor­ef­ter arbejds­mar­keds­bi­dra­get udgik af årsløns­be­reg­nin­gen, såle­des at de skade­lidte ikke fik nogen fordel af skat­tere­for­men. (Se vores nyhed af 20. april 2010 her).

ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING:
Arbejds­grup­pen angi­ves at skulle bestå af eksper­ter og inter­es­sen­ter; men alle eksper­terne er rege­rin­gens og forsik­rings­sel­ska­ber­nes eksper­ter. Ingen rele­vant sagkund­skab, der kunne tænkes speci­fikt at vare­tage de skade­lid­tes inter­es­ser, er repræ­sen­te­ret; hvor­i­mod myndig­he­der­nes eksper­ter er repræ­sen­te­ret i rigt mål (Finans­mi­ni­ste­riet, Social- og inte­gra­tions­mi­ni­ste­riet, Justits­mi­ni­ste­riet, Beskæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­riet), og skade­vol­de­res sagkund­skab er repræ­sen­te­ret ved såvel Forsik­rings og Pension som Arbejds­mar­ke­dets Erhvervs­syg­doms­sik­ring). Dette minder om tilbli­vel­ses­pro­ces­sen forud for det bizarre lovfor­slag om ændring af prin­cip­perne for tabt arbejds­fortje­ne­ste (L 136), som den tidli­gere rege­ring frem­satte i forå­ret 2011 (se vores nyhe­der af 11. februar 2011 og 8. april 2011).

Arbej­det er ifølge kommis­so­riet alle­rede igang­sat (okto­ber) og skal være færdig i maj 2013.
Yder­li­gere henven­del­ser kan ske til advo­kat Karsten Høj eller advo­kat Søren Kjær Jensen.

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760