Blog: Korte nyheder

I 2003 fik vores klient tilkendt invalidepension uden yderligere kontrol frem til april 2031.

I februar 2014 hjalp vi ham med fortsat at sikre dette, da sagen blev anlagt ved ankenævnet. Her gjorde nævnet det klart, at der var givet bindende tilsagn om dækning, ligesom selskabet ikke måtte kontrollere ham senere.

I marts 2018 bad selskabet alligevel om dokumentation for, at han fortsat opfyldte betingelserne for dækning.

Vi indtrådte herefter i dialog med selskabet, der nu har erkendt deres fejl og anerkendt, at han er berettiget invalidepension og præmiefritagelse indtil april 2031 - uden yderligere kontrol.

Fra den 1. juli 2018 har patienter skulle betale et ”eget bidrag” på 7.300 kr., hvis de er blevet tilkendt patienterstatning.

Nu viser de første afgørelser, at det i særlige tilfælde kan ende med, at patienter står tilbage med en nettoudgift, når der er betalt skat af den tilkendte erstatning.

Hvis en patient tilkendes 1.000 kr. i skattefri godtgørelse for svie og smerte og 8.000 kr. i tabt arbejdsfortjeneste, ser regnestykket således ud med en skatteprocent på 40:

Erstatning: 9.000 kr.
Eget bidrag: 7.300 kr.
Udbetalt erstatning: 1.700 kr.
Skat 40% af 8.000 kr.: 3.200 kr.

Underskud: 1.500 kr.

Det er en "ommer" kære politikkere.

Levende Menneskerettigheder har til formål at udbrede forståelsen for menneskerettigheder.

Med udviklingen af et interaktivt undervisningsspil arbejder Levende Menneskerettigheder på at sætte fokus på forskellige rettigheder, der engagerer børn og unge til at forstå, respektere og beskytte menneskerettighederne.

Og det arbejde støtter vi op om.

Marc Jørgensen og Laura Tholstrup kan derfor bookes af folkeskoler og gymnasier til et undervisningsforløb om menneskerettigheder. Læs her, hvorfor Marc og Laura har meldt sig som ambassadør.

Soldaterlegatet har igangsat en analyse af 700 veteransager på arbejdsskadeområdet. Analysen skal afdække praksis i myndighedernes sagsbehandling og har til formål at undersøge, hvilke sager, der burde anerkendes, men som ikke er det.

Sammen med Ehmer Pramming Advokater, HKKF, HOD og CS samt dr.jur. Andreas Block Ehlers er Elmer Advokater med til at indsamle data og bearbejde dem.

Der venter derfor et større analysearbejde af et betydeligt antal afgørelser fra AES om anerkendelse af veteraners PTSD, som efterfølgende vil kunne anvendes som dokumentationsgrundlag for videre politiske beslutninger.

Reglerne betyder:

1) Klagefristen ændres fra 3 måneder til kun 1 måned. Du skal således som patient meget hurtigt forholde dig til, om du vil klage eller ej. Og det er ikke helt nemt.

2) Tilkendt erstatning udbetales straks efter klagefristens udløb, hvis Patienterstatningens afgørelse ikke påklages.

3) Klages der over Patienterstatningens afgørelse, har klagen opsættende virkning.

4) Udbetalt erstatning eller godtgørelse vil ikke senere kunne kræves tilbagebetalt. Det gælder også selvom Ankenævnet ved klage over en senere afgørelse, skulle nå frem til, at patienten slet ikke har været berettiget til erstatning.

En skleroseramt mand måtte fratræde sin stilling, da han trods skånehensyn, ikke længere kunne overkomme sit arbejde

Pensionsselskabet afviste dog at yde dækning for tab af erhvervsevne, da selskabet mente, at vores klient kunne arbejde over halv tid, hvis han blot blev skånet for stressede situationer.

Vi indbragte sagen for ankenævnet og indhentede under sagen en neuropsykologisk erklæring, som dokumenterede, at hans erhvervsevne var betydeligt reduceret i enhver jobfunktion.

Nævnet har herefter givet vores klient medhold, og han har fået efterbetalt cirka en million kr. og er berettiget til ydelser frem til pensionsalderen

En voldgiftskendelse har for nylig slået fast, at fyringen af en specialskolelærer på en specialskole i København var forkert.

I 12 år havde læreren været ansat på skolen uden der var nogen, der havde klaget over hendes arbejde. Men ti måneder efter at en ny ledelse tiltrådte i januar 2014, blev hun fyret på grund af samarbejdsproblemer.

Fyringen var dog uberettiget. På Folkeskolen.dk kan du læse mere om sagen, hvori det bl.a. beskrives, hvordan 20 lærere på skolen sendte bekymringsbreve til kommunen på baggrund af den nye ledelsesstil.

Sagen blev ført af Peter Breum på vegne af DLF

En vinterdag faldt en kvinde, da hun havde parkeret sin bil på arbejdsgivers parkeringsplads og var på vej hen til selve arbejdspladsen. Ved faldet brækkede hun venstre overarm.

AES afviste at anerkende skaden, da dét område, hvor kvinden faldt, var udlejet til tredjemand, hvorfor det ikke var arbejdsgiver, der havde pligten til glatførebekæmpelse.

Vi påklagede afgørelsen og argumenterede for, at det ikke var afgørende, hvem der var ansvarlig for skaden, og at ulykken havde en sådan tilknytning til arbejdsstedet, at skaden skulle anerkendes.

Ankestyrelsen har nu anerkendt skaden, ligesom tredjemand har anerkendt erstatningspligten.

I 1994 fortalte en 8-årig pige den daværende Bjergsted Kommune, at hun blev udsat for seksuelle overgreb af sin stedfar. Kommunen foretog hverken politianmeldelse eller foranstaltninger, der skulle sikre, at stedfaren ikke kunne omgås hende.

Af den grund har den nu 33-årig kvinde, der i dag lider af voldsomme psykiske mén, valgt at stævne kommunen.

Ifølge advokat Marc Jørgensen, der fører sagen for kvinden, er det en overtrædelse af menneskerettighedskonventionen, at kommunen ikke greb ind.

På Tv2 Øst kan du læse mere om sagen.

Østre Landsret afsiger dom den 22. august.

Deltog du ikke på Folkemødet, kan du her opleve debatten "Såret i krig - ret til erstatning?"

Partner Karsten Høj var deltager i panelet, og her er fire af Karstens pointer fra debatten:

1) Det er klart, at de fortsat mange afviste psykiske skader for soldater skyldes et clash mellem jura og politiske ønsker.

2) Der er behov for at se på beviskrav til belastningerne i krigsområderne.

3) Speciallægers diagnose skal kun kunne tilsidesættes, hvis AES beviser den er forkert.

4) Der er måske behov for lovændring om omvendt bevisbyrde ved anerkendelse

Så går turen igen til Folkemødet på Bornholm.

Det er 4. år, at jeg deltager, fordi det er en fornøjelse at bidrage aktivt til debatterne som paneldeltager og ikke mindst overvære debater om både kendte og nye emner.

Mit program er tæt pakket, men er du også på Folkemødet, og krydser dit program mit, så håber jeg, vi ses.

Sådan lyder overskriften på artiklen, som HK har bragt. Her er associeret partner, Kira Kolby Christensen blevet interviewet, og i artiklen kommer hun med tip og vejledninger til, hvordan persondata håndteres.

Mange kan naturligt være nervøse for, om de er godt nok klædt på. Men selvom reglerne er komplicerede, så kan de koges ned til noget håndgribeligt, lyder det blandt andet fra Kira.

Læs nærmere i artiklen, hvor der også præsenteres 8 gode råd om persondata, som medarbejderen kan følge.

I efteråret 2016 købte vores klient en brugt bil. Først i april 2017 modtog han betingelser og police på den forsikring, som han tegnede over telefon straks efter købet.

Få dage efter at han modtog betingelserne blev bilen stjålet. Selskabet afviste at yde dækning, da bilen ikke var udstyret med GPS sporing - hvilket fremgik af betingelserne under ”særlige bestemmelser”.

Vi bistod med en klage og gjorde bl.a. gældende, at selskabet burde have fortalt om dette usædvanlige aftalevilkår over telefon - særligt da han først modtog betingelserne flere måneder efter, at forsikringen var tegnet.

Selskabet valgte herefter at yde dækning af bilen.

Under overskriften "Såret i krig - ret til erstatning?" inviterer Soldaterlegatet til paneldebat på dette års Folkemøde.

I panelet kan du bl.a. møde partner Karsten Høj, der, i kraft af sin mangeårige erfaring med veteraners arbejdsskadesager, vil bidrage til debatten om, hvordan der sikres en bedre og mere fair sagsbehandling af veteraners arbejdsskadesager.

Debatten finder sted fredag den 15. juni kl. 10:30-11:20 i Domstolsstyrelsens telt B12. Find nærmere information her.

Hvor forskellen i anerkendelsesprocent mellem kvinder og mænds ulykker i årene op til og med 2013 lå på ca. 3-5 procentpoint, er forskellen i 2015 og 2016 steget til mere end 12 procentpoint.

”En ting er, at der er forskel i anerkendelsesprocenten blandt mænd og kvinder, men at forskellen er blevet så radikal ændret de sidste par år, er alarmerende” lyder det fra partner Søren Kjær Jensen, der er blevet interviewet til Fagbladet 3F

Det ser ud som om, at den hårde anerkendelsespraksis, som AES har lagt sig på, i langt højere grad rammer kvinder oftere end mænd.

I 2016 påklagede en region en afgørelse, der fastsatte en drengs varige mén til 15 %. Drengen var som følge af en patientskade pådraget en hjerneskade ved sin fødsel.

Drengens forældre rettede efterfølgende henvendelse til os, da de ønskede hjælp til at udarbejde et indlæg til ankenævnet, som svar på regionens klage.

Vi rådgav og bidrog herefter med sparring til indlægget, som forældrene selv udarbejde. Og efter ny afgørelse er regionens klage blevet underkendt, ligesom méngraden er forhøjet til 25 % og den samlede erstatning fordoblet.

Sagen er et godt eksempel på værdien at en sparringspartner i en klagesag, som føres af klienten selv

Når AES træffer afgørelser om erhvervsevnetab, anvender de oplysninger fra E-indkomst om skadelidtes indkomst før og efter skaden. Oplysningerne fortæller dog ikke noget om eventuelle lønstigninger, hvorfor det er vigtigt at sammenholde oplysninger fra E-indkomst med skadelidtes lønsedler.

I en konkret sag betød vores gennemgang af skadelidtes lønsedler og en efterfølgende klage, at AES har ændret en oprindeligt beregnet årsløn på 323.000 kr. til nu 344.000 kr., hvorefter der er fastsat et erhvervsevnetab på 15 % mod tidligere, hvor erhvervsevnetabet var fastsat til under 15 % og skadelidte derfor ikke var berettiget erstatning.

Kira Kolby Christensen medvirkede kort inden påske i temamagasinet Analyse Økonomi, der blev bragt i Børsen. Her deltog hun i et ekspertpanel, der kom med råd til små og mellemstore virksomheders persondatabehandling.

Læs hendes svar, og bliv klogere på kortlægning og dokumentation samt hvordan efterlevelse af forordningens regelsæt kan øge virksomheders troværdighed, effektivitet og produktivitet.

På Altinget.dk kan du læse Karstens Højs debatindlæg om lovforslag 98 om ændringer af klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juli. Men ud over visse positive udvidelser af dækningen, så får den såkaldte "fredningsregel" af patienters tidligere udbetalte erstatning den konsekvens, at patienter afskrækkes fra at klage, ligesom en selvrisiko på 7.300 kr. medfører, at loven rammer dem med små erstatninger uforholdsmæssigt hårdt.

I 2017 traf AES afgørelse om delvis anerkendelse af en mands gener, efter han kom til skade i forbindelse med sit arbejde. Samtidig fik han tilkendt varigt mén på 5 %.

Afgørelsen blev påklaget i et enkelt brev med bemærkninger. AES revurderede derefter afgørelsen og traf for nylig ny afgørelse, hvor anerkendelsen af mandens gener blev ændret, så det også omfattede hans brystryggener. Samtidig blev ménet forhøjet fra 5 til 12 %

Sagen er eksempel på, at man med en juridisk velfunderet argumentation kan ændre et ringere resultat til et bedre. I dette tilfælde sikrede det den skadelidte ca. 60.000 kr. yderligere i skattefri godtgørelse.

En pædagog klagede i 2015 over størrelsen af et varigt psykisk men på 20 % efter en ulykke, og gjorde samtidig opmærksom på, at den psykiske lidelse også blev behandlet som erhvervssygdom. Ankestyrelsen hjemviste sagen og anførte, at sagerne skulle behandles sammen.

I 2017 traf AES afgørelse i erhvervssygdomssagen og fastsatte et men på 25 %. 6 måneder efter krævede de 150.000 for 20% varigt men tilbagebetalt.

Men under henvisning til at han var psykisk meget alvorligt ramt; at betalingerne var forskellige og skete med 1½ års mellemrum og at fejlen ene og alene beroede på AES forhold, har Ankestyrelsen nu omgjort afgørelsen.

Elmer Advokater har bistået en medarbejder hos en større dansk virksomhed, der under sin barselsorlov blev omplaceret til en anden og mindre attraktiv stilling.

I henhold til ligebehandlingslovens § 8a har man ret til at vende tilbage til den samme eller tilsvarende stilling efter endt barselsorlov.

Virksomheden mente, at den nye stilling var tilsvarende den tidligere og afviste derfor, at der var grundlag for at udbetale en godtgørelse.

Efter at vi gik ind i sagen blev der indgået forlig, hvor der blev udbetalt en godtgørelse på over 600.000 kr. til medarbejderen

”Opholder” en skadelidt sig i andet europæisk land end Danmark, på tidspunktet for AES’ afgørelse, er klagefristen 6 uger - modsat normalt 4 uger.

I en konkret sag meddelte AES, at skadelidte, der midlertidigt opholdte sig i Tyskland i en periode på 20 dage i forbindelse med udførsel af arbejde, ikke kunne få udvidet klagefristen til 6 uger. Dette var begrundet i, at skadelidte ikke ”boede” i et andet europæisk land.

Ankestyrelsen fandt dog, at den skadelidte ved sit midlertidige arbejdsophold i Tyskland efter loven havde ”opholdt sig” i andet europæisk land, og klagefristen var derfor 6 uger.

”Ejerlederen bør udpege én projektleder til arbejdet med Persondataforordningen. Ellers risikerer han, at de enkelte afdelingsledere løber i hver sin retning, fordi de har forskellige behov for dataindsamling og behandler data forskelligt.”

Sådan lyder det fra associeret partner Kira Kolby Christensen, der er en del af et persondataretligt ekspertpanel i Berlingskes temakampagne om ejerledelse, som lanceres i samarbejde med Dansk Erhverv, Ejerlederne, Danske Advokater og Industriens Fond.

Af nyhed fra Sundhedsministeriet den 16. februar 2018 fremgår det, at patienter, der har tilbagebetalt erstatning, kan få deres sag genoptaget. Men de skal skynde sig, da regionerne gør 3-årig forældelse gældende regnet fra patienten betalte. Og samtidig tager regionerne ikke selv sagerne op.

Begge dele sker på et tvivlsomt grundlag, og det er politisk uholdbart. Dette og langt mere kan du læse nærmere om i Karsten Højs indlæg på Rule of Law

Ankestyrelsen har efter indgivelse af stævning ændret sin tidligere afgørelse om afvisning af en skulderskade, som lærer pådrog sig efter fald i skolegård i januar 2015.

Afvisningen var begrundet med, at skadelidte ikke søgte læge eller var sygemeldt umiddelbart efter hændelsen. Da skaden imidlertid blev anmeldt til skolen umiddelbart efter hændelsen og flere kolleger kunne bevidne, at læreren i tiden efter havde skuldergener udtog vi på vegne Danmarks Lærerforening stævning.

Nu har Ankestyrelsen omgjort sin afvisningsafgørelse og anerkendt skaden som en arbejdsulykke.

En faglærer var i foråret 2015 udsat for et uforberedt skub i ryggen, der førte til et fald og efterfølgende smerter i ryggen. Faglæren havde tidligere haft en prolaps med gener og var blevet opereret i oktober 2013 med et godt resultat. Ankestyrelsen afviste i marts 2017, at anerkende, at faglæreren havde pådraget sig en skade i form af en ny prolaps (reprolaps).

På vegne Uddannelsesforbundet udtog vi stævning, og nu har Ankestyrelsen anerkendt, at faglæreren har fået en "vedvarende lændesmerte.. " der anerkendes som en ulykke.